level: Bregner og padderokke
Questions and Answers List
quack quack quack
level questions: Bregner og padderokke
| Question | Answer |
|---|---|
| Hvilke fire klasser er der indenfor bregner og padderokke (se bort fra billedet det er sat det forkerte sted) | Der er fire klasser: Polypodiopsida (leptosporangiate bregner) Psilotopsida (piskebregner og slangetungebregner) Marattiopsida (eusporngiate bregner) (tror ikke vi har haft om den her) Equisetopsida (paderokkebregner) |
| Hvilken bladtype finder man hos bregner og hvad karakteriserer dem? | Megafyller: De er ikke homologe med mikrofyller. De er meget store blade. Det er startet med et grænsystem der er udviklet til blade. Grænene danner så et plan og til sidst vokser de sammen til et blade. Bladene har mange ledningsstrænge med forgræninger. Alle cellerne i bladet har ledningsstrenge der går ud i alle dele af bladene. Derfor kan de nemmere klare tørke. |
| Hvilken steletype har bregner? | Sifonostele: soleno- og dictyostele |
| Hvilken type sporangium ser vi hos bregner? | Leptosporangiet (hos dem vi har arbejdet med): Ny type sporehus. Giver anledning til mange nye artsdannelser. Bliver dannet ud fra en celle i epidermis. Danner sporehus. Sporehus sidder på meget tynd stilk og der er en cellevæg rundt om sporen. Antallet af sporemoderceller er altid forudbestemt. |
| Hvilken klasse hører englesøordenen (fillicales) til? | polypodiopsida |
| Hvad kendetegner englesøordenen (fillicales)? | Indeholder 95% af alle bregner. Det er de typiske bregner med store samensatte blade. Bladene er sammenrullet om en bispestav ved knoplejet. De er dobbeltfjersnitdelte. Sifonostele. Sporehusene sidder i sori (sporehushobe - små grupper af sporehuse) på bladets underside eller randen. Leptosporangiet er lille og spinkelt, har næsten altid sporangievæg der er et cellelag tykt. Antal spore er artsfast enten 32, 64, 128 eller 256. Danner trilete eller monolete spore. Gametofytten er først hanlig og så hunlig. Den er homospor |
| Sporofytten hos polypodiopsida - fillicales (englesørordnenen) med udgangspunkt i alm. mangeløv | Et rhizom placeret i jordskorpen. Roset af store blade rager op. Vækstpunktet er skjult af indrullede bladanlæg. Når bladene visner bliver bladstilken siddende som oplagringsorgan. Rhizomet græner sig efter noget tid. Rødder går ud fra bladbasis. Bladende er dobbelt fjersnitdelte (bladene er inddelt i stort antal hovedafsnit der sidder på fælles hovedribe – den forlængede stilk. Hovedafsnitne er delt i biafsnit.) Ledningsvævet består af trådformede ledningsstrenge. De forgrener sig uden tværforbindelser i biafsnittene. |
| Stænglen hos polypodiopsida - fillicales (englesørordnenen) | Stængel ofte dækket af bladbaser. Diamaeter – 1,15cm. Kontinuert stængel cortex og marv i grundvæv. Ledningsvævet er i grundvævet. Har sifonostel som er bregners grundlæggende steletype. Hvis bladende sidder fjernt er der få bladsporeåbninger (solenostele) hvis de sidder er der mange (dictiystele). Hos dictiystele er de enkelte strenge omgivet helt af endodermis og indeholder floem og xylem som oftest består af trakeider. |
| Reproduktion og sporespredningen hos polypodiopsida - fillicales (englesørordnenen) | Sporangierne sidder i sori (sporehushobe) Hver sori indeholder 50-150 sporehuse. De er dækket af en hinde – indusium når de er umodne og er i forbindelse med bladets ledningsvæv igennem en fælles receptakkel gennem en tynd stilk. Sporangierne er linseformede og deres væg er et cellelag tykt. Sporene opdeles i sporemoderceller og tapetvæv. Der dannes normalt 16 diploide sporemoderceller der efter meiosen er 64 haploide spore. Der dannes to typer af spore. Sporene kan enten være trilete (trestrålet tetrademærke) eller monolete (linieformet tetrademærke) og det veksler fra art til art. Sporangiet åbnes mellem analus (de fortykkede celler) og et svagt sted på stilken der kaldes stomium. Vandet for annaluscellen fordamper når sporevæggen dør og cellerne skrumper. Kun ydervæggen trækkes ind. Der bliver et stort pres og sporangievæggen brister i stomium. Den øverste del kastes bagover og spore slynges ud. Det kan gentage sig et par gange og sporene spredes. Dette kaldes en kohæsionsbevægelse. Spredningsmekanismen er en fjedderspredning. |
| Gametofytten hos polypodiopsida - fillicales (englesøordenen) | Sporene kan sidde i ti år og vente på gode forhold. Gametofytten udvikler sig til pladeformet løv. Det foregår i lys og den har grønkorn. Den fæster sig fast med rhizoider. Den danner normalt 16 eller 32 snoede multiflaggelate spermatozoider. Antheridierne åbnes kun når der er vand. Når den er stor kommer arkegonierne. Den er nu flere cellelag på midten. Antheridiet er mindre end de omkringliggende celler. De ligger bag rhizoiderne. Den er først hanlig og så hunlig. Den begynder at danne arkegonier efter - Når den er omkring 5mm. Nu er den et hjerteformet løv. For at undgå fremmedbefrugtning gør den det med den først er det ene køn og så det andet (den har dog et tvekønnet stadie). Når en har lavet arkegonier udskiller den et hormon så planter tæt på bliver ved med at lave antheridier. Arkegoniet tiltrækker spermatozoiderne kemotaktisk |
| Befrugtning og kimdannelse hos polypodiopsida - fillicales (englesøordenen) | Når arkegoniet er modent bliver halskanalcellerne til slim som tiltrækker spermatozoider ren kemotaktisk. De svømmer igennem slimen lavet af halskanalcellerne. Kimen indeholder anlæg til skudspids, blad, rod og haustorium (fod). Roden vokser hurtigt ned i underlaget. Sporofytten vokser først op igennem gametofytten men er kun afhængig af den i kort tid. |
| Generelle træk hos polypodiopsida - marsileales (slægterne marsilea og pilularia) - pilledrager | Orden med afvigende vækstform og specialiseret levevis. Amfibieplanter – nogle gange i vand nogle gange på land. Heterospor og danner sporangier i kapsellignende bladafsnit – sporokarpier. Trådformet stængel med blade på oversiden og rødder på undersiden Sporokarpie med 4 sori som ligger som en appelsin heterospor |
| Sporofytten hos pilledrager som er polypodiopsida - marsileales (slægten pilularia) | Trådformet krybende stængel med rødder på undersiden og blade på oversiden. Bladene er trådformede. |
| Reproduktion hos pilledrager som er polypodiopsida - marsileales (slægten pilularia) | Danner kun sporangier når den er tørlagt. Sporangierne dannes i kugleformede sporokarpier. Sporokapiet har 4 sori (sporehushobe) med mange sporangier som er omgivet af lukket sækformet indusium. Det kan sammenlignes med at hver sorus ligger som et appelsinstykke i en appelsin. Der er både mikro og makrosporangier i hver sorus. Mega sidder for oven mikro for neden i sorus. Kun 1 megaspore pr megasporangie. De tre andre dør efter reduktionsdeling og sporemodercellen får næring fra dem. Sporene er inde i gele der svulmer op i vand. Enten spredes sporene med vand ellers spredes hele sporokarpiet. Når der kommer vand på svulmer geleen op så væggen revner i 4 og sporene kan spredes. Gametofytudviklingen er endospor (delvis) – heterospor. Der er 1 eller to arkegonier på gametofytten To antheridier der tilsammen frigiver 16 spermatozoider der er spiralsnoede og multiflaggelate. |
| Generelle træk hos slangetungeordenen | Findes hovedsageligt på strandoverdrev. Her kan den danne betsanne med vegetativ formering. Rødder laver mykhorriza og kan lave store kloner ved knopskydning. Afviger fra andre bregner ved: ikke at have bispeformetstavformet knopleje i de unge blade. Har en rhizom (jordstængel) hvorfra der stikker todelte blade op. Den danner et blad om året normalt. Den ene del er fertil med sporangier den anden er steril og laver fotosyntese. sporangierne sidder på en sporangiofor. homospor underjordisk gametofyt |
| Stænglen hos slangetungeordenen | Ledningsvævet i rhizomet er sifonostele med bladsporeåbninger. Der er ingen styrkevæv og de holder sig oprejst ved saftspænding. |
| Reproduktion hos slangetungeordenen | Homospor – en slags sporer. Der er derfor exospor gametofytudvikling. Sporangier sidder på randen af den smalle bladdel. Cellevæggen er flere cellelag. Der dannes mange spore i hvert sporangie. Det er et eusporangie. Sporene vindspredes når sporangiet åbnes med en tværspalte. |
| Gametofytten hos slangetungeordenen | Underjordisk. Sporene spirer 5-10 cm under jorden. Gamatofytten har mykhorhizza. Antheridier og arkegoner er indsænket i gametofyttens væv. |
| Kimdannelsen hos slangetungeordenen (hvilken vej vender hvad?) | Skudspidsen vender opad mod arkegonieåbningen og roden nedad ligesom padderokker - omvendt andre bregner |
| Hvad kan du sige helt generelt om Equisetopsida (paderokkebregner) | Har blade der er forsynet med en enkelt ugenet ledningsstreng. De er opstået ved reduktion af forgrende sideskud. Det er reducerede megafyller. Leddelte ved skjoldformede sporangieforer. Ens moduler der gør hvis den knækker vokser der en ny plante frem Både tørke og fugtighedstilpasninger Eleater i sporangie |
| sporofytten hos padderokker | Dybtgående underjordisk rhizom – helt ned til 4m. På dem dannes opstigende oprejste skud der er grønne og grenede. Bladende er kransstillede og stærkt reducerede sammenvoksede til bladskeder. Stænglerne er dem der laver fotosyntese. Stænglerne er leddelte, ribbede og furede. De er sammensat af rimeligt ens moduler. Hvert modul har vækst ved basis der beskyttes af bladskeden. Modulerne vokser alle sammen sammentidigt udad lidt som en teleskopfiskestang. Sidegrenene er leddelte ligesom hovedskudene. De er gode til at regenerere. Hvert stængelled (næsten) kan gendanne en plante |
| Stænglen hos padderokker | De har en kombination af tørke og fugtighedstilpasninger. Tørketilpasningerne: reducerede blade, stærkt udviklet styrkevæv (afstivende), dybt indsænkede spalteåbninger på stænglens overflade. Fugtighed: stænglen er forsynet med luftkanaler og svagtudviklet ledningsvæv. De har to krense af hulheder. Den største hedder vallekularhulen og ligger i cortexvævet. De er luftfyldte og er med i gasudveksling med de underjordiske skud. Den mindste hedder karinalhulen og ligger i ledningsvævet. De er vandfyldte og tager en stor del af xylemets opgave i stænglen. Xylemet er svagt udviklet. Stelen består af en krans af svagt udviklede ledningsstrenge der der ligger omkring karinalhulerne. Hver ledningsstreng består af floem der ligger udenfor karinalhulen. På begge sider af floemet er der xylem i form af trakeider. Ledningsvævet er omgivet af endodermis på begge sider. |
| Reproduktion hos padderokker (sporofytten) | Sporangierne er samlede i akslignende stande i toppen af de overjordiske skud. Aksene består af sporangioforer. Der er mange spore pr sporangium. Sporene spredes med vinden. De er forsynede med 4 elater som ruller sig sammen om sporene når der er fugtigt og folder sig ud når det er tørt - hygroskopiske bevægelser. Elaterne fra sporene kan også filtre sig sammen så de spredes sammen og øger chancen for fremmedbefrugtning. |
| Gametofytten hos padderok | Gametofytudviklingen sker hurtigt. De kan ikke ligge som spore i hvilestadie. Nogle spore danner tvekønnede gametofytter andre danner kun hanlige. Den udvikles på jorden fugtige steder. De sidder fast med rhizoider. Antheridier og arkegonier er delvist indsænkede. Spermatozoiderne er spiralsnoede og multiflaggelate. |
| Kan du nævne en generel forskel hos gametofytten hos de homospore og heterospore karsporeplanter | Homospore: autotrofe fritlevende gametofytter Heterospore: reducerede fri gametofytter der ernærer sig af oplagsnæring |