level: Havsvampe - porifera
Questions and Answers List
sss
level questions: Havsvampe - porifera
| Question | Answer |
|---|---|
| Havsvampes placering i fylogenien | billede |
| De fire klasse af havsvampe | – Kalksvampe (Calcarea) – Kisel- og Hornsvampe (Demospongiae) – Glassvampe (Hexactinellida) – Homoscleromorpha (tror ikke vi har lært om den her) |
| Opbygning af havsvampe | Enten radiærsymmetrisk eller asymmetrisk Hulrummet i midten hedder spongocoelet/atrium. i toppen er der et hul - osculum. Kropsvæggen udad er dannet af pinacocytter som er tynde dækceller. I dem er der porer der kaldes ostier. Så kommer der mesohyl. Her er der amøboide celler der kan være: skeletdannende celler (laver spikler af kalk eller kiesel), totipotente celler (celler som kan blive til alle andre celler - en slags reperationsceller) i form af myocytter og archeocytter Inderst er der en celletype kaldet kraveceller/choanocytter som har flageller. Flagellerne laver en strøm der trækker føde ind gennem ostierne ind i spongocoelet og affaldsprodukt ud gennem osculum. |
| Hvordan fungerer vandkanalsystemet | Kravecellerne driver vandstrømmen med ilt, co2, føde, affaldsstoffer og kønsprodukter. I mesohylet fordøjer amøbocyterne føden med endocytose (fago- eller pinocytose) Affaldsprodukter kommer ud af osculum. Der er tre typer af systemer (se billedet) 1. Asconoid form. Denne type er den mest simple form og minder om formen på et bæger. 2. Syconoid form. Denne type er mere kompliceret opbygget i forhold til den asconoide form, da kropsvæggen her er foldet. 3. Leuconoid form. Denne type er den mest komplicerede form, idet kropsvæggen er stærkt indfoldet, og osculum er reduceret i størrelse. Denne form er den mest almindelige blandt havsvampene. |
| Reproduktion hos havsvampe | De kan både lave sexuel og asexuel reprodukton og lave forskellige typer af fimrelaver Sexuel: Knopskydning, fragmentation, vinterkim Asexuel: Hermafrodisme (ikke han og hun på samme tid). Sæd skydes ud med udstrømningsvand (epidemisk gydning) og fanges af kraveceller fra et andet individ) |
| Helt generelt om havsvampe | billede |
| Definer følgende morfologiske betegnelser hos dyriske svampe: Ostier Porocytter Spongocoel (atrium) Osculum Mesohyl Pinacocytter Choanocytter | Ostier: Porer, som egentlig er kanaler gennem porecellerne, der gennebryder kropsvæggen. Porocytter: Poreceller. Gennembryder kropsvæggen. Spongocoel: Det centrale hulrum i svampe med simpel vaseform Osculum: Åbningen mellem spongocoel og det omgivende vand. Mesohyl: Den udifferentierede substans mellem svampens inderste og yderste cellelag. Mesohylet er i sig selv acellulært, men inderholder dog levende celler som f.eks. amoebocytter. Pinacocytter: Flade celler, der danner et hudlignende dæklag. Choanocytter: Kraveceller. Flagelbærende celler med krave af mikrovilli omkring flagellen. Kravecellerne har flere funktioner: De pumper vand gennem svampen og søger derfor for cirkulationen og de indfanger fødepartikler og sædceller fra vandstrømmen. |
| Hvilken rolle spiller spikler og spongin hos havsvampene, og hvilke celler danner disse elementer? | Spikler og spongin udgør havsvampenes skeletelementer, og giver derfor støtte så svampen kan holde sin form. Derudover kan de hårde elementer også afskrække predation. Spikler dannes af sclerocytter, mens spongin dannes af spongocytter. |