| Forklar transporten af ilt i kroppen fra indånding til mitokondrier | Hvis vi skal leve aerobt skal alle kroppens celler have ilt. Difssusionstrykket får ikke ilt særligt langt ind så jo mindre man er en meget lille organisme skal man bruge et eller andet transportsystem - blod
Transporten af ilts første trin er convection ned i lungerne. Ilten transporteres med luften ned i lungerne. Så sker der diffusion så ilten kommer ind i blodet gennem alveolerne tror jeg, dette foregår ved at ilten i blodet har lavere partialtryk end i alveolerne. Trin tre er convection igen det sker ved det pumpes med blodet. Mitokondrierne er tæt på blodårene så der kan ske diffusion fra blodårene ind til mitokondrierne.
Så Convection, diffusion, convection, diffusion |
| Hvad er de forskellige ting med partialtryk
Pg,Xg, Ptot, Cw, Bw, n, X, F osv | Pg = Partialtryk af gas i gasfase
Xg = gassens molbrøk
Ptot = totaltrykket
F = molbrøken af en gas i en tør blanding
Pg = Xg*ptot
Pg = Fg(Ptot-P_H2O)
Cw = Vandfasens koncentration af en gas
Bw = en konstants (kapacitanskoefficienten = opløsligheden) som er specifik for en
given gas i et givet medium, og afhænger af både temperatur og salinitet
Henrys lov: Cw = Bw*Pg (Koncentrationen af gas i en vandfase = opløsligheden af gassen * gassens molbrøk * totaltryk
Pw = partialtrykket i en væskefase
Pw = Cw/Bw altså partialtrykket i en væskefase = vandfasens koncentration af gas/opløsligheden af gassen
Gasser bevæger sig fra højt partialtryk mod lavt partialtryk. |
| Hvad kan du sige om diffusion af gasser? | Når der kommer ligevægt findes der en partialtryksgradient hen over membranen og derfor vil gassen diffundere fra det høje partialtryk mod det lave.
Dette kaldes flux at en gas bevæger sig over en membran pga af forskel i partialtryk af gassen. Størrelse af flux er givet ved: se billedet.
Opløseligheden af en gas
har stor betydning for fluxens størrelse, jo mere opløsligt stoffet er jo mere flux. Derfor skal der mindre forskel i partialtryk for at flux for CO2 bliver høj end O2 fordi CO2 er mere opløseligt i vand.
Hvis der er lige stort partialtryk på begge sider af en membran er der ingen flux fordi systemet er i ligevægt.
Partialtrykket af ilt i transportkæden i kroppen falder hele tiden så ilt kan komme ind til mitokodrierne. |
| Hvad kan du sige om ficks princip? | I ficks princip kigger man egentlig bare på flow * koncentration. Det siger noget om hvor meget af et stof der passerer noget pr tid.
Hvis man har en kasse med noget der strømmer ind og noget der strømmer ud er er mængden af stof fjernet pr tid i kassen givet ved:
V = VI * CI - VE* CE.
VI = flow ind
VE = flow ud
CI = koncentrationen af det der går ind
CE = koncentrationen af det der går ud |
| Hvad er den store forskel på at bruge vand og luft som respirationsmiddel? | CO2 er lige opløseligt i vand og luft. Men ilt er meget mere opløseligt i luft end i vand. Så CO2 er 30 gange mere opløseligt i vand end luft er. Derfor skal man have et meget lavere partialtryk af CO2 i kroppen for at komme af med CO2 i vand end i luft. |
| Gasudvekslingsareal og størrelse helt kort | Endotermer har generelt større gasudveksllingsoverflade i forhold til størrelse. Tænker det hører meget godt sammen med de forbruger mere ilt. |
| Hvordan er det med fiskegællen? | Består af gællebuer, som hver har gællefilamenter med sekundære lameller. Her løber vandet igennem modsat retning af blodet. Modstrømsprincippet giver bedre diffusion af gasser.
De røde blodlegemer har tæt kontakt til vandet, så der kan ske diffusion.
Jo større gælleareal (A) samt tykkelse af membran (x) jo bedre iltoptagelse (tynd membran giver bedre iltoptagelse).
Aktive fisk får større iltoptagelse ved at lade A blive større og x blive mindre |
| Hvad er ramventilering? | Ram ventilering hvor man bare åbner munden og ikke ventilerer gællelågene når man svømmer hurtigt. Så styrer de bare flowet over gælderne ved at åbne munden mere eller mindre. Mange hajer gør det og tunfisk og makrel osv. |
| Hvad kan give en øget ventilation som man kan styre med adfærd? | Øget åndingsfrekvens og øget åndingsdybde |
| Forklar pattedyrslungen | Brysthulen udvides og så gør lungerne også, undertryk giver luft i lungerne.
Det er mellemgulvsmusklen og intercostalmusklerne der øger volumen.
Brystvæggen trækker i den ydre lungehinde, lungen trækker i den indre lungehinde og så kommer der undertryk i intrapleuralvæsken.
Trachea (luftrøret) fordeler sig sig todelt op til 23 gange. Dette giver stort areal for det første og en masse respiratoriske enheder.
Den alveolære ventilation er mindre end den inspirerede ventialation fordi der er brugt luft i deadspace.
VI = den totale ventilation
VA = den alveolære ventilation |
| Mere om den alveolære ventilation | Hvis den alveolære ventilation ændres med samme forhold som metabolismen forbliver partialtrykkene af gasser de samme i alveolerne og arterierne. Men hvis man hyperventilere eller holder vejret ændres pH i blodet:
Hyperventilation er når vi ventilere mere end vi skal i forhold til hvor meget co2 vi skal af med. Når man hyperventilere falder PAco2 og så stiger pH
Hvis vi hypoventilerer, holder vejret, sker det omvendte og så falder pH i kroppen.
Dette kan ses i PACO2 = K ( VCO2 / VA). Hvis VA (Den alveolære ventilation) falder stiger PACO2 (partialtrykket af CO2) og PH stiger og omvendt. |
| Hvordan virker gællernes pumpemekanik | Den suger vand ind i mundhulen vha en sugepumpe. Derefter presses vand over gællerne ind i gællehulen. Vand pumpes nu ud af operculum og mere vand kan nu komme ind over gællerne. Det sidste vand presses ud over operculum om den er klar til at trække vejret igen. |
| Fuglelungen | De kan ikke udvide volumen af lungerne men i stedet udvider de volumen af luftsække og trækker på den måde vejret ind
Trachea afgiver græne som hedder dorsobronchier som går dorsalt, så er der ventobronchier under dorsobronchier. De to bliver forbundet af andre bronchier kaldet parabronchier. Dette giver et unidiractionelt flow (samme vej).
Der udsprænger luftkabinære fra osierne. Imellem luftkabinærerne løber blodkabilærerne på tværs af luftkabilærerne. Dette kaldes krydsstrøm, ligesom fisk har modstrøm. Dette er mere effiktivt end pattedyrslungen. |
| Hvordan foregår ventilering af fuglelungen? | Den trækker luft ind fra atmosfæren. Flow igennem mesobronchierne fra hver lunge og ned i de bagerste luftsække og bagerste sekundære bronchier. De forreste sække udvider sig sammentidigt og luften trækkes gennem parabronchierne.
Når de udånder kompresses luftsækkene så de kommer af med gassen. Luften der kommer fra de bagerste luftsække som har relativ frisk ilt kommer igennem parabronchierne.
Så helt kort som jeg forstår det kommer luften først ind i de bagerste luftsække, så over parabronchierne til de forreste luftsække og så ud igen.
Når fuglen inhalere forlader luft altså lungerne men når den ekshalere kommer der frisk luft igennem lungerne.
Når den inhalerer kommer luften ned i de bagerste luftsække. Når den ekshalere går luften igennem parabronchierne og luftkapilærer hvor gasudvækslingen sker. Anden gang den inhalerer kommer luften så ud i de forreste luftsække og når den ekshalerer igen går luften ud. |
| Pattedyr vs fisk respirationssystemer | Vi har en uniform pool. Jo dybere indånding vi tager jo mere nærmer PA sig PE
fisk har en krydsstrøm. Det artielle partialtryk kan blive højere end det ekspirerede. Det vand der forlader gællen kan altså have lavere partialtryk end det blod der forlader gællen.
Modstrømsprincippet gør altså at fisk kan have et højere partialtryk af gasser i blodet end det der forlader respirationssystemet igen.
Modstrøm er mere effiktivt end medstrøm fordi de hele tiden opretholdes en gradient fordi gasserne flytter sig væk. |
| Forklar fuglelungens krydsstrømsprincip | Fugle kan ligesom fisk også have højere artielt partialtryk end det ekspirerede. Dette kan lade sig gøre pga fuglenes krydsstrømsprincip. Dette er ikke så effiktivt som modstrømsprincippet men mere effiktivt end medstrøms. |
| Ldt om hæmoglobin | Hæmoglobin består af to alfakæder og to betakæder der sidder sammen i en tetramer estående af to dimerer. Der er to binding sites for ilt. Jern binder 4 N og en histidin og så er der en plads til ilt kan binde. |
| Forklar kort om iltbindingskurver | P50 er hvor meget ilt der skal til at mætte 50% af hæmoglobinen. Dette udtrykker altså ilt afinitet. Altså er en lav P50 giver en høj iltaffinitet.
Så ud af X har vi ilts partialtryk og op ad Y har vi hæmaglobins mæthed.
Jo større n værdi jo mere s formet
Hills ligning er den man bruger til at regne mætningen ud.
For en organisme er det koncentrationen eller partialtrykket af ilt der er vigtigt ikke mætningsprocenten. |
