| Hvad er kolligative egenskaber og hvad afhænger de af? | Det er osmotisk tryk, damptrykssænkning og frysepunktssænkning.
Afhænger kun af antallet af opløste partikler (ikke hvilken slags) |
| Hvad er osmose og det osmotiske tryk? | Vandbevægelse ned ad koncentrationsgradienten.
Tryk: Det tryk en væske skal påtrykkes for at forhindre, den optager vand , hvis den sættes i forbindelse med rent vand gennem en semipermeabel membran. |
| Hvad hedder væsken inde i cellen og uden for cellen? | Intracellulær væske og interstitialvæsken (den del af ekstracellulærvæsken, som ligger umiddelbart uden om cellerne og udenfor blodbanerne). |
| Hvordan får vi vand i kroppen og hvordan mister vi det igen? | Dannes: Fødeindtagelse i plasmaet og stofskiftevand i intracellulærevæske.
Mistes: Fra interstitialevæske mistes vandet gennem lungerne, huden og tarm kanalen (fordampning).
Fra plasmaet mistes det gennem nyrerne. |
| Hvad er de to typer af osmo-regulering?
Hvad er hyper og hypo regulering? | Konformer og regulator.
Man kan godt være en blanding.
Hyper = man har en højere osmolaritet end omgivelserne
Hypo = man har en lavere. |
| Hvad reguleres cellernes volumen primært med? | Organiske osmolytter (organiske stoffer), fx frie aminosyrer. Sørger for at holde ionkoncentrationen mere konstant. |
| Hvad sker der på billedet (fisk i ferskvand)?
Forklar hvordan saltreguleringen sker | Vand diffunderer ind i cellen, da osmolariteten er højere her.
Dette kræver en nyre til at få vandet ud igen (undgår at sprænge).
Herved ryger salt passivt med ud.
Dette kræver at der aktivt pumpes salte ind i cellen igen.
Både Na+ og Cl- optagelse er koblet til syre/base reguleringen:
Aktivt pumpes H+ ud af cellen(vandet), hvorved Na+ diffunderer ind i cellen.
Opretholdes ved at 3 Na+ pumpes ud i blodet vha Na+/K+ pumpen, som pumper 2K+ ind, der selv diffunderer ud i blodet igen (K+ dermed ligegyldigt).
Aktivt pumpes HCO3- ud af cellen, hvorved Cl- pumpes ind i cellen. |
| Forklar hvad der sker på billedet (fisk i saltvand)?
Forklar hvordan saltreguleringen sker | Vand diffunderer ud af cellen grundet den høje osmolaritet udenfor cellen.
Herved drikker fisken saltvand for at kompensere for volumentabet.
Herved stiger saltkoncentrationen i cellen.
Dette kræver de aktivt udskiller natrium og klorid over gællerne (nyren kan ikke producerer hyperosmotisk urin).
Sker enten i chlorid celler eller mitokondrierige celler.
K+, Na+ og 2 Cl- cotransporteren transporterer dem alle 3 ud af blodet og ind i cellen, hvilket sker elektroneutral.
Herfra kan Cl- sendes ud gennem chlorid pumpen.
En aktiv pumpe Na+/K+, pumper 3 Na+ ud i blodet, hvorfra Na+ diffunderer ud gennem leaky junctions.
K+ sendes ud i blodet igen gennem kalium-pumpen. |
| Hvordan kommer marine fugle og krybdyr, hajer og rokker af med overskydende salt? | De har saltkirtler.
Sker ved blodbanen løber modsat rettet den sekretærer tubuli, hvorved salten fra blodet diffunderer over og udskilles.
Hajer og rokker har noget som kaldes TMAO (Trimethylamin N-oxid er en organisk forbindelse med formlen (CH2) ₃NO. Det er i klassen af aminoxider). Det går ind og modvirker urinens påvirkning af enzymaktiviteten, sådan den holdes normal. |
| Hvad kaldes det når man kan overleve inden for et bredt spektrum af saliniteter?
Hvad kaldes det når man kun kan overleve inden for et snævert spektrum af saliniteter? | Bredt spektrum = euryhaline.
Snævert spektrum = stenohaline. |
| Forklar billedet: | Dyr på land fordamper hele tiden vand.
Derfor drikker vi vand og spiser mad.
Dette medfører vi får meget salt i og kvælstof (kommer af at nedbryde protein), som skal udskilles igen.
Dette bliver det vha nyren, hvor der dermed også sker vandtab.
Derfor er det evnen til et koncentrere urinen, som bestemmer hvor meget vand vi taber, når vi skal bortskaffe N og salte. |
| Hvorfor er det fordelagtigt at være stor ift vandtab?
Hvem er bedst til at lave koncentreret urin? | Det er fordi man fordamper mindre ift sin størrelse, når man er stor.
Dette skyldes overfladen stiger med i anden, men volumet stiger med i 3 = mindre overflade ift volumen (vand).
Små pattedyr er generelt bedst, da de har større vandproblemer. |
| Forklar nyren | En nyre består yderst af nyrebarken (cortex renalis) og inderst af nyremarven (medulla renalis).
Består af en nyre-arterie og en nyre-vene. I nyren er nyrebæknet (pelvis), hvorfra nyrepyramiderne udgår med nephroner i. Fra nyren udgår urinlederen.
Nephronerne er de funktionelle enheder, da blodtilførslen løber forbi her. |
| Forklar de to typer af nephroner | Juxtamedullary nephron - har en lang henles loop.
Cortical nephron - har en kort henles loop.
De er begge koblet til collecting duct (Nyres opsamlingskanalsystem).
Rundt om dem deler den afferente arteriole sig op i et kapilærnet, men samler sig igen senere. |
| Hvad er de tre steps i dannelsen af urin?
Hvor mange liter kommer der ca gennem nyren på en dag?
Hvor mange procent filtreres i glomerulus?
Hvor meget reabsorberes?
Hvor mange procent udskilles?
Hvor mange liter udskilles pr dag? | Filtration (blodlegemer og proteiner forbliver) - reabsorption - sekretion.
Der kommer ca 900L/dag, hvor 180 L filtreres.
Der filtreres 20% af volumen.
> 19% reabsorberes.
< 1%
1,5 L/dag |
| Hvordan filtreres blodet i glomerulus i Bowmans capsule? | De drivende kræfter for filtrationen er trykket i de glomerulære kapillærer (PGC), trykket i Bowmans kapsel (PBC). Det osmotiske tryk i de glomurulære kapillærer (piGC) og det osmotiske tryk i Bowmans kapsel (piBC).
Øget hydrostatisk tryk i de glomerulære kapillærer øger GFR (filtrations trykket). |
| Hvad er podocytter? | De udgør den ydre væg af Bowmans kapsel, der omslutter glomerulus. Blodet filtreres først gennem hullerne i cellerne af glomerulus og herefter gennem laget af podocytter, der omgiver blodkarerne. De skaber spalter, som udgør en del af blodfiltreret. |
| Reguleringen af GFR (glomerulus filtrations rate).
Hvordan regulerer myogenic response? | Når de afferente arteriolers tryk stiger, stiger glomerulus kapillærer tryk også, hvorved GFR stiger.
Herved kommer der et negativt feedback på GFR, hvorved der sker et stræk af arterionernes muskler -> indsnævring af arteriolen - modstanden i arteriolen stiger -> glomerulus kapillærer tryk falder -> GFR falder.
(MAP= middel arterielt tryk) |
| Reguleringen af GFR (glomerulus filtrations rate).
Hvordan regulerer tubuloglomerular feedback systemet? | Macula densa kan sanse, når flowet og osmolaliteten stige. Herved sendes der besked til det autonome nervesystem.
Når de afferente arteriolers tryk stiger, stiger glomerulus kapillærer tryk også, dette gør GFR stiger.
Et stigende GFR gør flowet i macula densa stiger, hvorved der sendes et kemisk signal, som medfører der sker en indsnævring af den afferente arteriole, så modstanden stiger og det glomerular kapillærer tryk falder. |
| Hvilke 3 steder sker reabsorbtionen? | Først i proximal tubule (her sker 70%) og det sker ureguleret.
Herefter sker det i distal tubule, hvor det sker reguleret.
Sidst etableres der en saltgradient i medulla.
Transporten af reabsorbtion har en mætning, der afhænger af antallet af transportører og deres kinitik (herved kan filtrationen og udskillelsen altså godt "overhale". |
| Forklar reabsorbtionen i proximale tubulus | Her reabsorberes glucose, bicarbonat og salt (Na+ og Cl-).
Sker ved:
Cl- diffunderer ind. (uniport)
En aktiv H+ pumpe, hvorved Na+ kommer ind i cellen. (antiport)
En aktiv glukosepumpe, hvorved Na+ også kommer ind i cellen. (symport)
Herefter:
En aktiv Na+/K+ pumpe, hvor Na+ kommer ud i blodet. (antiport)
Na+ pumpes ud i blodet, hvorved bikarbonat følger med ud i blodet. (symport)
Glukose og K+ diffunderer selv ud i blodet fra cellen. (uniport). |
| Forklar reabsorbtionen i distale tubulus og samlerør | Her optages Na+ i cellen, hvorefter Na+/K+ pumpen, pumper Na+ ud i blodet.
K+ diffunderer selv ud i blodet igen.
Cl- diffunderer også selv ind i blodet fra den tubular væske.
Herved optages salt altså.
Det er hormonet aldosteron, som stimulerer uniporteren af Na+ ind i cellen.
Diuretics hæmmer optagelsen. |
| Forklar Henles slynge | Der er aktiv reabsorbtion af salt mange steder i nyren, hvor vand følger med passivt nogle af stederne.
Her skabes der en saltgradient, idet der i første del kan reabsorberes vand, hvorved koncentrationen stiger.
Den andel det kan vand ikke reabsorberes, men NaCl pumpes aktivt ud. I samlerøret kan vandet igen reabsorberes, hvorved koncentrationen igen stiger. |
| Hvad kaldes tynd urin og hvad kaldes koncentreret urin?
Hvordan dannes de hver især? | Tynd = diurese.
Koncentreret = antiduirese.
Den tynde urin dannes ved at distale tubulus og samlerøret er impermeable for vand, herved kan salt altså stadig reabsorberes, men det kan vand ikke = tynd.
Den koncentrerede dannes ved at distale tubulus og samlerøret er permeabel for vand og derved reabsorberes vandet, hvorved urinen bliver koncentreret. |
| Forklar hvordan vasopressin (ADH) kontrollerer vand permeabiliteten.
Hvor dannes det? | Lavt blod tyk og høj plasma osmolaritet sender positivt feedback til hypothalamus neurosekretoriske celler, der giver signal til neurosekretoriske terminaler om at frigive ADH. Dette går ind og binder sig til receptorer, hvorved cAMP dannes og giver signal til protein kinase A, hvorved der frigives vandkanaler (aquaporiner), så vand kan optages i blodet og urinen bliver mere koncentreret.
ADH dannes derfor hypothalamus og frigives fra hypofysen i baglappen |
| Forklar Renin-angiotensin-aldosteron-systemet | Renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS) er et blodtryks- og væskeregulerende system i menneskekroppen. Overalt i blodet findes det inaktive enzymforstadie, peptidet angiotensinogen.
Enzymet renin laver angiotensinogen om til angiotensin 1, hvorefter angiotensinogen-coverting enzymet laver det om til angiotensin 2. Dette holder blodtrykket oppe og dermed en øget MAP (mean arteriel pressure).
Det gør det ved både at øge frigivelsen af ADH, så plasma volumen stiger. Eller ved at øge vasoconstrictionen (indsnævringen). Eller ved at øge tørste stimultionen, hvorved plasmavolumen stiger.
Renin frigives når MAP er lav (hvorved GFR og det afferente arteriole tryk også er lavt). |
| Forklar hvordan sekretionen foregår | Her bruges ATP til at trække et stof ind i tubule, hvorefter vand diffunderer med ind, herefter vil et andet stof diffunderer ind i tubule, da koncentrationen her er blevet lav.
Herefter er primær urinen dannet. |
| Hvad sker der hvis Cx > GFR? | Det betyder der sker netto sekretion.
Det skyldes koncentrationen er højere end filtrationen, hvorved noget af det ville skulle sekreteres i stedet.
Omvendt ville der ske nette reabsorbtion, idet filtrationen ville være større en koncentrationen og noget ville skulle reabsorberes. |
| Hvad er afgørende for at lave en koncentreret urin? | Både levevis og størrelse er afgørende for den relative medullatykkelse (her der er den højeste koncentration), hvilket er afgørende for evnen til at lave en koncentreret urin. |
| Hvad er det kolloid-osmotisk tryk? | Kolloid-osmotisk tryk er et osmotisk tryk der bevirkes af kolloiderne i blodet. Kolloiderne er først og fremmest plasmaproteiner. Det kolloid-osmotiske tryk er det tryk som suger væsken tilbage til blodbanen. |
