| Hvad er en endokrin kirtel og hvad er en exokrin kirtel? | En ednokrin kirtel udskiller hormoner som opfanges af kappilære og på den måde sendes ud i blodet. Det er dem resten af spørgsmålene kommer til at handle om.
En exokrin kirtel udsender sekret til kroppens overflade, sved, spyt og andre fordøjelsesenzymer til f.eks. tarmen. |
| Hvad er et hormon? | Et signalsttof som udsender en specifik respons. Det kan både være tæt på og langt fra udsendelsesstedet. Det er små koncentrationer. |
| Hvilke tre klasser opdeler man hormoner i? Nævn eksempler på alle tre. | -Peptider: Korte peptider (ca10-30 aminosyre). De er typisk hydrofile men kan modificeres til at være hydrofobe. Eksempler: insulin, oxytoxin og væksthormon.
-Steroider: syntetiseres fra cholesterol og er hydrofobe. De sekreres i gonader og binyrebarken. De er fedtopløselige så de kan selv gå gennem en cellemembran. Men nogle som f.eks. østrogen transporteres stadig igennem membranen.
-Aminer: Er modifiserede aminosyrer. Kan både være hydrofile og hydrofobe alt efter hvordan aminosyren de laves ud fra er modificeret. Eksempler: melathonin, thyoridea (stofskiftehormon), adrenalin og dopamin. De transporteres i blodet med carrierproteiner i en ligevægt med ikke bundne. Det er de ikke bunde som er aktive. |
| Hvordan syntetiseres peptidhormoner? | Først syntetiseres mRNA. Så produceres preprohormonet ved translation af mRNA i ribosomer der sidder på overfladen af Ru ER. Så havner peptidet i lumen af Ru ER. Signalpeptidet spaltes i Ru ER og nu er det et prohormon. Prohormonet er en lang aminosyrekæde der indeholder det færdige hormon uden signalpeptidet. Når Signalpeptidet fjernes fra Prohormonet pakkes prohormonet i en vesikkel og overføres til golgiapperatet.
I golgiapperatet pakkes prehormonet i sekretoriske vesikler. Når hormonet skal frigives spaltes hormonet fra resten af peptidet hvorefter det kan frigives i extracellulærvæsken. |
| Hvordan syntetiseres steroidhormoner? | De er syntetiseret ud fra cholesterol.
De produceres i gonader, binyrebarken, hyden og moderkagen. De produceres i glat ER eller mitokondrier.
De er ikke særligt opløslige og er bundet til carrierproteiner i blodet som de dissosierer fra når de skal binde en receptor.
Der findes tre klasser af steroider:
1 - stresshormoner
2 - kønshormoner
3 - aldosteron (vand og saltbalance). |
| Aminer | Fungerer ofte som neurotransmittere men kan også være hormoner.
Det er aminosyre.
- Dopamin, adrenalin og nordadrenalin stammer fra tyrosine. De kaldes catecholaminer.
- Serotonin og melatonin stammer fra tryptofan
- Histidin fra His
- acetylchoalin
Et eksempel er thyroxin (stofsikftehormon) som stammer fra tyrosine. Hvis det er til stede er hvilestofskiftet højere.
Den er ret hydrofob selvsom den stammer fra hydrofil aminosyre. Den har altså en intracellulær receptor og en proteincarrier. |
| Hvad kendetegner hydrofile og hydrofobe hormoner? | Hvis stoffet er hydrofilt er det frit opløst i cytosol og blod og det når selv til receptorerne uden at være bundet til noget og aktiverer en respons. Hele aktiveringen sidder på receptoren. Den kan altså ikke passere cellemembranen.
Intracellulære receptore er typisk med hydrofobe signalmolekyler som selv trænger igennem membranen og binder en receptor inde i cellen. Hydrofobe hormoner er altså ikke særligt nemt opløselige i blodet. Derfor har de som regel en extracellulær carrier. |
| Hvornår er respnsen på et hormon typisk hurtig og hvornår er den typisk langsom? | Hurtig: Hvis der eksisterende proteiner og enzymer i cellen som ændrer deres funktion går det hurtigt. Tager sekunder eller minutter.
Langsom: responsen kan aktivere en ny proteinsyntese så de eksisterende proteiner er ikke tilstrækkelige og der skal syntetiseres nye proteiner. Der er altså bestemte gener der skal udtrykkes. Typisk en langsom respons der tager minutter til timer og nogle gange længere. Det er tit de hydrofobiske hormoner |
| Hvilke 4 typer kommunikationsveje er der på kort og lang afstand og hvilken af disse er ved brug af hormoner? | Når celler er i fysisk kontakt (a) med hinanden kan de kommunikere med gap junctions ret hurtigt. Det sker f.eks. I hjertet hvor ændringer i membranpotentiale transmiteres hurtigt ud til de celler der er i forbindelse.
Fysisk adskilt (b) : mere normalt. Parakrin signalering som er en kemisk signalering. De kemiske stoffer difunderer ud og ind i den næste med en receptor som binder et specifikt stof. Så signalet overføres ind i modtagercellen
Autokrin signalering (b): cellen påvirker sig selv med kemiske stoffer
Lang afstand:
C)Det ene er ved hjælp af det endokrine system med hormoner som transporteres ved hjælp af blodet. Der er specifikke receptorer som opfanger signalstoffer. Her sendes hormoner til hele kroppen og så de celler der har de specifikke receptorer responderer på signalet.
Nerver kommer tæt på overfladen af en cellesymbran med en synapse. Der sker et aktionspotentiale der vandrer langs axon på nerveceller som frigiver nervetransmittere som er kemiske stoffer som binder specifikke receptorer på den anden side. Nerveceller giver meget hurtig respons i modsætning til det endokrine system. 1 nervecelle giver kommunikation til bestemte celler i dens kontakt. |
| Nævn eksempler på hormoner og hvor de produceres | væksthormon - hypofysens forlap
oxytocin - hypofysens baglap
thyroideahormon - skjoldbugskirtlen
insulin - bugespytkirtlen
binyrebarkhormon (kortisol) - binyrer
østrogen - æggestokken
testestoron - testikler |
| Hvordan virker bindingen mellem receptor og ligand(hormon) | Liganden gør at der sker en konformationsændring i det intracellulære domæne så en aktivitet ændres. |
| Hvad er en antagonist og en agonist | Det er kun celler der udtrykker specifikke receptorer der kan responderer på liganden. Det giver sig selv.
Der er dog stoffer der kan fungerer som agonister: kemiske stoffer som kan udløse respons ved en receptor selvom det ikke er den naturlige ligand for en receptor fordi strukturen ligner. Heroin kan f.eks. Binde endofin så endofinproduktionen går ned det er derfor man får abstinenser når man stopper med at tage stoffer.
Antagonister: kan sætte sig på en receptor og blokere for den naturlige ligand. Så kan man f.eks. Blokere adranalin med en betablokker så man ikke får hjrtebanken osv hvis man er presset.
Kaffe kan også være en antagonist så hjernen ikke beroliger sig selv men så laver hjernen flere og flere receptorer for. |
| Hvor kan liganderne komme fra og hvordan kan de fjernes igen | kan komme fra
1 - blodet
2 - endocytose fra nabocelle
kan fjernes ved
1 - enzymer nedbryder dem
2 - ligand + receptor kan fjernes med endocytose
3 - receptoren kan ianaktiveres ved phosphorylering
4 - signalproteinerne der reagerer på ændret konformation hos det intracellulære domænde kan anaktiveres |
| Hvilke fire hovedelementer består signalvejene af? | 1 modtager
2 transducer
3 forstærker
4 respons |
| Hvilke 4 typer receptorer findes der | 1 - ligand gated ionkanal. En ligand kan f.eks. få ionkanalen til at åbne.
2 - receptor enzym
3 - G protein - coupled receptor
4 - intracellulær receptor |
| Hvordan virker intracellulære receptorer? | hydrofobe ligander kan komme igennem cellemembranen
så kan den binde en intracellulær receptor og lave en koformationsændring
Så transporteres hele komplekset ind i cellekernen
Der bindes bestemte områder af DNA transactivating domane interagerer med transkriptionsfaktorer
Der ændres på raten hvormed transkription af det bestemte område sker. Det kan opreguleres eller nedreguleres tænker jeg. |
| Hvordan virker ionkanalreceptorerne | Når liganden binder receptoren sker der en konformationsændring som gør at ioner kan passere.
acteylcholin kan f.eks. påvirker nogle NA+ kanaler. |
| Hvordan virker receptorenzymerne | Der er tre domæner: ligandbinding, transmembrane og et katalytisk domæne.
Når en ligand bindes gør det enzymet aktiveres.
Responsen kan enten være en igangsættelse af
1- phosphoyleringer af f.eks. tyrosine eller serine og threonine. Så er det en KINASE
2 - lave GTP til cGTP. Så er det en cyclase.
eksempler væksthormon eller insulin |
| Hvordan virker G-proteinkoblede receptorer | Ligand binder G-proteinkoblede receptorer så der sker en konformationsændring
G proteinet som er forbundet har en alpha subunit som releaser GDP g binder GTP.
SÅ flytter G proteinet med aktiveret alpha ller bteasubunit igennem membranen hen til et amplifier enzym.
Så gør amplifierenzymet at en inaktiv second messenger aktiveres
den aktiverede sekundere messenger aktiverer eller inhibrer cellulære pathways |
| Hvilket hormon fremmer nedbrydelse af glykogen til glukose? | Adrenalin |
| Nævn nogle fysiologiske processer der aktiveres vha. G proteinkoblede receptorer | Se billedet |
| Forklar fra centralnervesystemt til respons og hvor der er feedback helt overordnet. | Centralnervesystemet aktiverer hypotalamus og hypofysen hvor de endokrine kirtler sidder som sekrer hormoner.
De laver både overordnede hormoner som aktiverer targetkirtler som producerer hormoner og så producerer de også selv hormoner. Som påvirker organer og trigger en respons. Responsen har negativ feedback på på targetkirtlerne og på hypotalamus og hyposen. |
| Hvilke hormoner produceres i hypofysens baglap (neuro-) og hvad gør de? | - Oxytocin: får livmoderen til at trække sig sammen under fødslen. Der er en positiv feedback mekanisme her som er lidt en undtagelse fordi det normalt er negativ feedback med hormoner så de regulerer sig selv.
- ADH: det var den med nyren som gør der sættes aquaporiner i samlerørne og vi får en koncentreret urin. |
| Hvilke hormoner produceres i hypofysen forlap (adeno-) og hvad gør de? | Væksthormon - regulerer kroppens vækst
prolactin - stimulerer mælkekirtler
Tropiske hormoner - hormoner der har indvirkning på andre endokrine kirtler. ACTH (Stimulerer binyrerne til at danne kortisol, en af
kroppens stress-hormoner (sammen med adrenalin og noradrenalin)) og TSH (Stimulerer skjoldbruskkirtlen (thyroidea) til at danne thyroidea-hormoner, som styrer kroppens stofskifte) |
| Hvilke forskellige typer feedbackloops findes der? | Direkte , 1-, 2-, og 3 orden |
| Hvad sker der når et dyr udsættes for stres og hvilke to systemer aktiveres? | Epinephrine og neuronephine som er catecholaminer frigives fra det sympatiske nervesystem.
Adrenal meduller og hypotalamus frigiver CHR.
Lidt efter frigives ACTH.
Der er altså to systemer:
1 - Sympatisk fight or fligt
2 - HPA axen
De to systemer forstærker hinanden CHR er f.eks. en neurotransmitter der aktiverer det sympatiske nervesystem.
Begge nedsætter insulin aktivitet. Insulin er jo et hormon der er med til at opbygge glycogendepoter og det er jo ikke det vi vil ligenu vi vil bruge dem.
Fight or flight:
Neuronephine og epinephrine sætter gang i den tidlige respons - højere hjerterate, ventilation, glucogen nedbrydes i leveren (triggers af epinephrine), blod sendes ikke ud til eventuelle skader og nedsat fordøjelse.
CHR og Epinephrine stimulerer også ACTH
HPA axen (2 del af responsen): glycocorticoider sekreres af adrenal cortex (binyrebarken). Dette aktiverer den sympatiske del af nervesystemet og har flere effekter på metabollismen: øget proteinnedbrydning og glyconeogenese og nedbrydning af fedt som alternativ energikilde. |
| Hvad gør insulin? | Det får sukkerniveauet i blodet til at falde.
Det produceres i de langerhanske øer. Det giver en øget optagelse af sukker, fedtsyre og aminosyre til muskler og fedt.
Med glucose virker det ved at insulin binder et receptormolekyler på target cell og der sættes glucosetransportere i cellemembranen GLUT-4 transportere. Glucose optages med fasiliteret diffusion. Efter insulin stopper med at produceres begynder nedbrydningen af maden. Hvis man ikke har insulin kommer der sukker i urinen fordi nyrene ikke kan følge med. |
| Hvad gør glucagon? | Det er et peptidhormon som sekreres i alpha celler i langerske øer.
Det frigives ved lave sukkerkoncentrationer i blodet.
Det får glucose til at blive produceret mere og frigivet til kroppen. Glucagon stimulerer gluconeogenese(glucose syntetiseres fra fedt eller aminosyre) og glycogenolyse (glycogen til glykose).
Høj mængde glucose i blodet har negativ feedback på glycogen. |
| Hvordan virker glucagon? | Epinephrine stimulerer produktionen af glucagon hos alpha celler og inhiberer produktion af insulin ved betaceller.
Det inhiberes ikke ved høje mængder af aminosyre i blodet men stiger også. Hvis man har spist meget protein i noget mad laves der både insulin og glucagon fordi hjernen bedst kan lide sukker. |
| Beskriv insulin og glucagons forhold | De er antagonister der sammen holder glucoseniveauet i blodet nogenlunde konstant. se figuren |
| Hvad sker der med insulinniveauet og glycogenniveauet i blodet efter et måltid? | se billedet |
