Hvad er binær fussion? | Cellen der deler sig vha septum.
Tubulin for at cellen ikke springer, når den deler sig.
Danner mere cellevæg til der er nok til at den kan deles i to |
Hvad er knopskydning? | Laver en udvækst (datterceller), hvor arvemateriale kopieres. Kopieringen og lidt moder cytoplasma giver udvæksten, som forlader modercellen og vokser individuelt efter adskillelse.
Fx bakterien rhodomicrobium. |
Hvad er generation?
Hvad er generationstid?
Forklar formlen for mikrobiel vækst. | Generation: Én celle bliver til to.
Generationstid: Tid det tager for én celle at blive til to (én celledeling).
Eksponentiel: Antallet af celler fordobles med hensyn til tid.
(Her kan man også se det som e opløftet i tid og k(konstanten), som så kan findes ved ln = hældning).
N(t)=N0 * e^(k*t) |
Forklar cellevægssyntese | Består af peptidoglycan - beskytter mod lysering (osmotisk tryk).
Peptidoglycan precursors sendes ud igennem cytoplasma membranen ud i periplasm. Herefter sættes NAG-NAM kæderne sammen af transglycosidase. (frigiver fosfat - koster ikke energi).
Herefter sættes NAM-NAM sammen på tværs af en transpeptidase.
Danner peptid og frigiver peptid binding (koster ikke energi).
Derfor de skal have 5 aminosyrer på sig.
Autolysin - adskiller datter og modercelle fra hinanden.
Pencillin inhiberer transpeptideringreaktionen. |
Forklar vækstfaserne | Lag fase:
Tilpasning til nyt miljø. Syntetiserer enzymer, der kan nedbryde mediet. Syntetiserer transportproteiner. (Tilpasning til vækstmedium, forberedelse af celledelinger).
Eksponentiel fase:
Balanceret vækst, alle celler deler sig eksponentielt.
Stationær fase:
Populations vækstrate = 0
Her er næringen ved at blive opbrugt, og der sker inhibition af vækst. Celler bruger energi på vedligeholdelse. (Celler deler sig stadig, men celler dør også).
Dødsfase:
Ikke mere vækstmedie.
Celler dør med eksponentiel rate, dog typisk langsommere end vækst raten - når celler dør, er der næring til de andre celler. |
Hvad er kemostat og vad er batch kulturer? | I en kemostat (åbent system) kan miljøet og dermed væksten kontrolleres - man kan tilføje og fjerne medium med næringsstoffer så kulturen kan holdes i eksponentiel vækst
- pas på ikke at udvaske kulturen (for meget væske ind ifht ud). Vækstraten bestemmes af fortyndingsraten. Vækstudbyttet af næringsstofkoncentrationen. Se billede.
I en batch culture (lukket system) vil væksten følge vækstkurven og den kan ikke kontrolleres. (næring opbruges og affaldsstoffer ophobes). |
Nævn de 5 måder, hvorpå man kan måle mikrobiel vækst | 1. CFU: viser kun levende celler. Lav nedre detektionsgrænse (kan tælle én bakterie). Få bakterier kan gro på agarplade (dårlig visning af artssammensætning). Colony Forming Units.
2. Optisk aktivitet/density (OD): Måler både levende og døde celler. Højere nedre detektionsgrænse (spektrofometer). Tæller celleantal. Lav detektionsevne.
3. Direct cell count: Levende og døde celler vises. Detektere morfologiske forskelle (god visning af artssammensætning). Ingen nedre detektionsgrænse, men lav evne.
4. Måling af oxygenkoncentration: Respirationskammer. Vækst og ikke antal celler. (Fald i oxygen pr tid).
5. Enrichment culture: Berigelseskultur. Tilsætter bestemt næring for en bestemt bakterie der kan opformeres. |
Hvilke medier kan man gro bakterie i? | Defineret medie: Destilleret vand + præcise koncentrationer af kendte stoffer.
Kompleks medie: Kender ikke præcis næringsindhold, er ofte restprodukter, billigt.
Indikator medie: Et medie hvor man tilsætter noget, som kan indikere en metabolisk process. ex: lactose nedbrydes og forsurer prøven, dette kan gøre et indikatorstof blåt. |
Hvad er biofilm? | Fasthæftet vækst.
Fastholdelse i farvorabel habitat.
Koncentration af næringsstoffer, genudveksling og beskyttelse.
EPS = Extracellular Polymeric Substances - DNA, protein, polysakkarider. |
Hvilke faktorer påvirker mikrobiel vækst? | Temperatur
pH
Salinitet / vandaktivitet
Ilt tilgængelighed
Tryk
Stråling
Næringsforhold |
Hvordan påvirker temperatur bakterier og archaea?
Forklar Q_værdi.
Nævn temperatur klasserne.
Forklar tilpasninger. | Q_værdi: Hvis Q_10 = 2, vil det sige antallet fordobles efter 10 grader.
For koldt: Transport igennem membran for langsomt. Langsommer enzym-reaktioner.
For varmt: Proteiner denaturerer. Membranen ødelægges - lysis.
Temperaturklasserne:
Psychrophile. Mesophile. Thermophile. Hyperthermophile. Hyperthermophile.
Tilpasning til lave temperaturer: Gøre membranen mere opløselig (polyumættede fedtsyrer) undgå frysning (cryoprotectants).
Tilpasning til høje temperaturer: Termostabile proteiner (Ion bindinger, beskyttende stoffer i cytoplasma), DNA stabilitet (reverse DNA gyrase, supercoils), membran stabilitet (mættede fedtsyrer, lipid monolag). |
Hvordan påvirker pH bakterier?
Nævn de 3 klasser.
Tilpasninger. | Kan vokse ved forskellige, men den intracellulære pH holdes konstant.
De 3 klasser: Acidophile, neutrophile og Alkaliphile.
Alkalifile: Problemer med H+ gradient, bruger Na+ i stedet. |
Hvordan påvirker salinitet bakterier?
Tilpasninger?
Nævn de 3 klasser: | Normalt højere konc af opløst stof i cytoplasma - osmose (vand ind i cellen).
Høj salinitet: osmose driver vand ud af cellen.
Tilpasning: Optag af uorganiske ioner (salt in) og syntese og opkoncentrering af organiske opløste stoffer (salt out) - bedre for enzymer.
Klasserne: Nonhalophile, Halotolerant, halophile og extreme halophile. |
Hvordan påvirkes bakterier af oxygen?
Tilpasning til ilt?
Nævn de 5 klasser. | Bedste elektron acceptor, men kan være kraftig cellegift (radikaler: superoxid, peroxid, hydroxyl).
Leve i ilt: enzymer der kan nedbryde biprodukterne - fx peroxidase og catalase (catalase danner vand og ilt af hydrogenperoxid)
Klasser: Obligat aerob, obligat anaerob, fakultativ anaerob, mikroaerofil (kan tåle lidt ilt til vækst) og aerotolerant anaerob (kan tåle ilt, men bruger det ikke). |
Hvordan påvirker hydrostatisk tryk bakterier?
Nævn de 3 klasser: | Baro = piezo.
Klasser: Barotolerant, barophile og extreme barophile.
Piezofile lever derfor i dybe have. |
Nævn de 4 måder hvorpå man kan dræbe bakterier | - Varmesterilisering, pasteurisering steriliserer ikke, men dræber patogener (70 grader).
Her bruger man D-værdien (decimal reduction time): antal minutter ved given temperatur, der reducerer 90% af bakterien.
Autoklavering: luft suges ud af kammer, tilføjer vanddamp så trykket stiger. Dette gør at alle mikroorganismer dør (også endosporer)
- Radiation: UV ødelægger DNA (fx i luft), ioniseringsstråling ødelægger i mad.
- Filtration: Filtrerer luft eller vand.
Antimikrobiel agent:
- bakteriostatisk – inhiberer men dræber ikke.
- Bakteriocidal – dræber bakterier men lyserer ikke.
- Bakteriolytisk – dræber og lyserer celler |