| Forklar former for speciation processes | Allopatrisk:
Fx geografisk barrier, hvorved der sker geografisk isolation og to nye arter derved kan dannes.
Sympatrisk: Der formes en ny niche, hvilket nogle tilpasser sig til og der dannes en ny art samme sted som den anden. Genetisk polymorphism. Resultat af disruptiv selektion (selekterer for ekstremer og ikke middelværdi - fx fisk med deres æg). |
| Forklar det biologiske arts koncept og det fylogenetiske arts koncept.
- Problemer ved dem hver?
Hvad er genotypic Cluster?
Hvad er the general lineage species concept? | The Biological Species Concept:
Arterne er reproduktivt isolerede.
Problemer - ikke nemt at teste hvis det er sympatrisk eller de er uddøet. Er det en art mht hybridisering?
The Phylogenetic Species Concepts:
Arter er den mindst mulige samling af individer på baggrund af synapomorfe karakterer (kommer fra samme stamfader).
Problemer: Her finder man mange arter (særligt i store dyr). Er det synapomorphic eller homoplasy (independent similar traits).
Genotypic Cluster:
Udvidelse af det biologiske.
Der er ofte gen-flow imellem arter, spørgsmålet er om arter vedligeholder genmæssig og fænotypemæssig sammenhæng over tid.
Klar bimodal fordeling af genotyper = 2 arter.
The General Lineage Species Concept: Mixer alle concepts ved at bruge alle 3 typer data. |
| Hvordan defineres en sub-species? | En lokal variant af en art, men som ikke kvalificeres som en art for sig selv (fx ikke reproduktiv isoleret). Falder tit sammen med ESU. |
| Hvorfor kan arts koncepter skabe problemer ift konservation? | Hvis man laver area-based conservation vil forskellige species concepts identificere forskellige biodiversitets hot-spots.
Hvis man laver arts-baseret conservation vil karismatiske arter (store dyr) der får taxonomisk inflation (pludselig mange flere arter) pga. forskellige artskoncepter få mere opmærksomhed.
For mange arter kan også give problemer:
Arters tilbøjeligheder mht fordeling/udrydelse kan være svære at se, hvis arterne opdeles i mindre grupper hver for sig.
Giver conservation biology lavere troværdighed. |
| Hvad er ESU (evolutionarily significant Units)?
Hvilke krav sætter dette bregreb? | Arter og økosystemer bliver ofte betragtet som conservation units, men det er vigtigt også at være opmærksom på units der er under arts-level.
Man kan ikke vide hvilke populationer og genetisk variation der er vigtigt for fremtidig evolution. Derfor er den sikreste måde bare at bevare så meget diversitet som muligt.
ESU’er bliver brugt som værktøj i USA og i Canada, men ikke officielt i Europa.
ESU:
En population eller gruppe af populationer der viser substantiel reproduktiv isolation fra andre grupper. Samtidig udgør gruppen en vigtig del af den evolutionære arv for arten.
Ulempe: Hvad er ”substantiel” og ”vigtig”?
Udvidelse af begrebet ESU (Moritz):
Gruppen af populationer er monofyletisk og reciprok (har ikke ens sekvenser med en anden gruppe) OG har signifikant afvigende allelfrekvenser i nuclear loci.
Ulempe: Det kræver mange tusind år at blive monofyletisk og reciprok. Adaptation kan foregå over en meget kortere tidsperiode.
Drift vs. Selektion:
Hvis der er høj selektion og lav drift er populationen/gruppen en lav conservation priority.
Hvis der er lav selektion og høj drift er populationen/gruppen en stor conservation priority |
| Forklar hvad Crandall et al bruger i stedet for ESU?
Ulemper ved denne metode? | Bruger ikke ESU men i stedet et skema, til at vurdere hvordan populationen/gruppen skal håndteres.
Skemaet indebærer 4 hypoteser man enten skal bekræfte eller rejecte. De 4 hypoteser er reproductiv isolation (Demografi) og selektion+adaptation både ift. Recent og historically. Så går man ind i et ’svarark’ og ser hvad resultatet bliver ud fra det man har svaret i skemaet.
Ulempe: Høje krav, f.eks. svært at vurdere historisk reproduktiv isolation. |
