| Hvilke respons finder der til ændringer i miljøet? | 1. Dø.
2. Migrerer til mere favorable miljøer (ofte ikke muligt).
3. Akklimerer (fænotypisk plasticitet) - over en generation.
4. Adapterer, selektion der leder til genetiske ændringer (generationer).
Vigtigt at adskille fænotypisk plasticitet og selektion når man undersøger om responserne kan følge med klimaforandringer. |
| Forklar respons til klima ændringer via fænotypisk plasticitet. | Sker hurtigt. Sker over én livstid. Begrænset med mulige responses.
Det kan maskere/forsinke genetisk adaption. |
| Forklar respons til klima forandring via selektion.
Hvad er lag-load? | Microevolution/selection/evolutionary rescue: Sker over flere generationer. Flere mulige responses.
Er måske for langsomt ift. Climate change.
Lag-load: Den forskel der er mellem den optimale fænotype og den nuværende fænotype. Hvis lag-load bliver for stor vil der komme større selektion - flere døde individer pga. selektion - kan ende med en negativ vækstrate - udryddelse.
Generationstid og fekunditet (frugtbarhed) har stor betydning for om selektionen kan følge med klimaforandringerne. |
| Hvilke træk er vigtige når man skal bestemme om organismer kan/ikke kan adapterer genetisk til klima forandringer? | Mutations rate
Inbreeding
Genetisk diversitet
Gene flow
Migration
Genetisk drift.
Life history traits: Fecundity/generations længde / population størrelse.
- Mange afkom, mere diversitet, større populationsstørrelse.
Er termotolerance eller phenology (periodiske fænomener) vigtigst?
- Ifølge papers vi har kigget på er der phenology. Men termotolerance er også meget vigtigt. |
| Hvad kan man gøre for populationer under klima forandringer?
Forklar princippet om assisted evolutionary rescue
- hvordan gøres det?
- hvad skal man være opmærksom på? | Beskytte deres passende områder.
Mindse ikke-klimatisk stress.
Teste deres strategier for tilpasning til klima forandringer.
Assisted evolutionary rescue:
Minder om genetic rescue. Målet er at give nok genetisk variation til adaptation til klima/miljøforandringer og dermed mindske lag-load.
Kan gøres ved assisteret genflow eller ved at øge størrelsen på en eksisterende population for at undgå tab af variation pga. drift.
Man mixer med vilje forskellige typer genpuljer (måske endda over store geografiske distancer) for at skabe variation, men der kommer dermed også meget højere risiko for outbreeding depression. Derfor betyder størrelse og demografisk historie på populationerne også meget ved evolutionary rescue.
Er ikke rigtig blevet brugt endnu, men forventes at blive brugt meget senere. Man skal tænke sig rigtig godt om før man gør det. Men det kan måske være den bedste måde, selvom det er risikabelt. Desperate times calls for desperate measures. |
