Hvordan defineres prolaps og hvilke typer findes? | Nedsynkning af bækkenorganer i vagina – forskellige typer:
- Cystocele – blæreprolaps
- Uterucele og descensus uterus – uterusprolaps
- Vaginaltopsprolaps
- Rectocele – rectumprolaps |
Hvor hyppigt er prolaps generelt? | Varier fra 30-51% i forskellige sværhedsgrader
Hyppigere blandt postmenopausale kvinder |
Hvad er årsagen til prolaps? | Bindevævsapparatet omkring vagina og bækkenorganerne bliver slapt → nedsynkning af forskellige organer i vagina |
Primære risikofaktorer til prolaps? | Vaginal fødsel
Stigende paritet (antallet gennemførte graviditeter)
Alder
Fedme |
Sekundære/andre årsager til prolaps? | Langvarig fødsel/presseperiode, forløsning med instrumenter og fødsel af store børn
Forstoppelse, kronisk hoste og tunge løfte
Race – sjældnere hos negroide/sorte
Bindvævets kvalitet – individuelle variationer, sygdom, mm.
Tidligere operationer i det lille bækken – især efter hysterektomi |
Hvilke symptomer kan ses ved prolaps generelt? | Ofte asymptomatiske
Sensoriske - udfyldning, smerte, dyspareunia/obstrukiton, blødning
Urinvejssymptomer (ofte cystosele) - dårlig flow, ufuldstændig blæretømning, recidiverende UVI'er
GI-symptomer (ofte rectocele) - forstoppelse, ufuldstændig tømning, tenesmus, inkontinens, flatus/soiling |
Hvordan opdages prolaps? | Ofte et tilfældigt fund
- Disse skal ikke undersøges yderligere
Symptomatiske prolapser skal undersøges og vurderes, hvorvidt de skal behandles:
- Vurdering af hvilket omfang patienten er generet i
- Kan behandling af prolaps afhjælpe hendes specifikke problemstilling? |
Hvordan graderes prolaps? | Gradering af prolaps sker ud fra hyminalrandsniveauet fra 1 til 4 ud fra mest distale del af prolaps:
- Grad 1 – >1cm over hyminalranden
- Grad 2 – 1cm over til 1cm under hyminalranden
- Grad 3 - >1cm under hyminalranden men ingen fuldstændig udkrængning af vaginalvæggen
- Grad 4 – total prolaps |
Hvordan diagnosticeres prolaps? | Anamnese
- Symptomer fra blære, tarm og seksualliv, Påvirkning af livskvaliteten, Medicin, Kroniske sygdomme, Evt. VVS
GU
- Bedømmelse af slimhinder, Lokalisation, Gradering, Vurdering af evt. latraldefekt (ift. fødsel), Eksploration med knibekræft, Rektaleksploration med sphintertonus |
Hvornår skal man behandles prolaps? | Afhænger meget af pt’s ønsker og omfanget af gener
Operation er kun ved symptomatiske prolapser |
Hvordan behandles prolaps generelt? | Se an - ved små prolaps
Optimering af bækkenforholdene - bækkenbundsøvelser, vægttab, lokal østrogen
Passar - især cystoceler
Kirurgi - forskellige muligheder, afhænger af prolapstypen |
Hvilke indikationer og kontraindikationer kan være ved behandling af prolaps med pessar? | Indikationer
- Ikke ønsker/tåler operation, ventetid op til operation, ønske om flere børn, gravide
Kontraindikationer
- Aktiv infektion i uterus/vagina, svær atrofi af vagina, allergi for latex/silikone |
Hvilke operationsmuligheder er der ved prolaps? | Forvægsplastik – ved cystocele
Bagvægsplastik – ved rectocele
Collum amputation – ved descencus uteri, ofte kompineret med for- og/eller bagvægsplastik
Vaginal hysterektomi – ved uterusprolaps
Vaginal sacro-spinøs fiksation – ved vaginaltopsprolaps
(Mesh-operationer) |
Hvor mange får recidiv efter operation? | 20-30% |
Hvilke komplikationer kan ses efter operation? | Tidlige
- Hæmatom, infektion, urinretention, manglende effekt
Sene
- Recidiv, dysparenuia, stress UI, (Mesh erosioner) |