| Definitionen på præmaturitet? | Forskellige definitioner af præmaturitet afhængigt af GA
- <37+0 = præmatur
- <32+0 = meget præmatur
- <28+0 = ekstremt præmatur / immatur
- <24+0 = ekstremt immatur |
| Hvor hyppigt ses præmaturitet og immaturitet? | Ca. 7% af en fødselsårgang er præmature
- 4% er spontane
- 3% er iatrogene/elektive/inducerede
Ca. 250/år fødes ved GA <28 = immature
- Sjældnere GA <24 |
| Hvilke maternelle årsager ses til præmaturitet? | Idiopatisk - ofte
Placentainsufficiens, Uterine malformationer, Cervixinsufficiens
Genital infektion (bakteriel vaginose eks.)
Bakteriuri
Præeklampsi
Tidl. præterm fødsel
Ergonomiske faktorer i arbejdslivet |
| Hvilke føtale årsager ses til præmaturitet? | Flerfoldsgraviditet
Kromosom-anomalier
Misdannelser
Polyhydraminos |
| Hvilke generelle tiltag er vigtige ved præmature børn? | Undgå hypotermi - øget risiko for hypoxi, hypoglykæmi, væksthæmning og død
Sufficient ernæring - Generelt stort ernæringsbehov → vokser ekstremt hurtigt
- Modermælk er bedste – beskytter mod NEC
Koffein-citrat - bedrer lungeudviklingen |
| Håndteringen af præmature afhænger GA. Hvordan skal de forskellige præmaturitets-grader håndteres? | GA 32-35 → sondeernæring, evt. iv. Glukose, monitorering af respiration og hjerteaktion, risiko for ikterus
GA 28-31 → kuvøse, nCPAP, monitorering, sondeernæring, iv. Glukose og evt. parenteral ernæring
GA <28 → specialistopgave → universitetshospital |
| Hvordan er prognosen ved præmaturitet? | Jo lavere GA → desto værre
- Immature og ekstremt immature → mange komorbiditeter og ofte behov for lange ophold på intensiv
- Prognosen er god ved GA >32+0
Højere mortalitet blandt immature og ekstremt immature |
| Hvilke komplikationer kan ses til præmaturitet? | Lunger (RDS og BPD/CDL)
Hjerte og kredsløb (PDA)
Hjerne (IVH og PVL)
Øjne (ROP)
Ernæring og tarm (NEC, ikterus og kernikteurus)
Infektioner, Anæmi, mm.! |
| Hvad er IVH (intraventrikulær hæmoragi) og hvordan håndteres det? | Blødning i ventirkelsystemet - forskellige grader
Risikofaktorer - asfyksi og svær RDS
Kan ses som cerebral parese, hydrocefalus og evt. hemiparese - debut <72 timer typisk
Diagnosticeres ved UL af cerebrum (rutine ved GA<30)
Terapeutisk lumbalpunktur eller ventrikelsonde
Op mod 50% med grad 3-4 udvikler cerebral parese |
| Hvad er PVL (periventrikulær leukoencefalopati) og hvordan håndteres det? | Læsioner af den periventrikulære hvide substans grundet inflammation eller iskæmi
- Oftest efter asfyksi
Ses som varierende grader af cerebral parese
Diagnosticeres ved UL af cerebrum - ses som små ekkorige områder i parenkymet ("flare") → hvis de persisterer efter 2-4 uger udvikler de sig til cystiske læsioner (reel PVL) → irreversibelt tab af hvid substans
Op mod 80-90% risiko for cerebral parese |
| Hvad er PDA (Persisterende ductus arteriosus) og hvordan håndteres det? | Persisterende ductus arteriosus - ses hos mange (%?) præmature
Medfører ve-hø shunt → Respiratoriske problemer, nedsat organperfusion (nyre, tarm, hjerne), tegn på hjertesvigt, kraftig mislyd under hele cyklus og puls
Vurdering ved EKKO
Prostaglandinsyntesehæmmer (Indomethacin el. Ibuprofen) → lukker ductus arteriosus
Alt. Kirurgisk ligatur |
| Hvad er årsagen til RDS (respiratorisk-distress syndrom)? | Mangel på surfaktant, der nedsætter overfladespændingen i alveolerne
- Dannes først i GA 16-26
- Medfører alveolært kollapse → atelektase → utilstrækkelig udveksling af ilt og CO2
Ses ved GA <28 |
| Hvilke karakteristiske symptomer ses ved RDS (respiratorisk-distress syndrom)? | Takypnø - >60/min
Knirkende respiration
Spil af alae nasi
Indtrækninger – subcostalt og sternalt
Cyanose |
| Hvordan kan RDS (respiratorisk-distress syndrom) forebygges og behandles? | Forebyggelse
- Glukokortikoid (Betabred) → stimulerer surfaktant produktionen
- Til alle med GA <34
- Øger GA med 10 dage → "mindre præmatur"
Behandling
-Surfaktant via trakealtube eller kateter
- Evt. respirationsstøtte, nCPAP |
| Hvad er BPD (bronkopulmonal dysplasi) og hvordan håndteres det? | Tilstand der ses hos ekstremt præmature der har behov for langvarig iltbehandling
- Respiratorbehandling, ilttilskud eller infektioner → tryk-, atelektase- og volumentraumer
- I sent stadie kan ses fibrose og emfysem
Kræver gradvis udtrapning over uger-mdr. og evt. glukokortikoid-behandling (kan fremskynde udtrapningen)
Risiko for død ifm. tilstødende infektioner |
| Hvad er præmaturitetsretinopati og hvordan håndteres det? | Neovaskularisering og blødning i retina → nethindeløsning, fibrose og blindhed
- "dårlige og umodne" kar
Ses hos op mod 35% af præmature med meget lav FV
- Øget risiko ved høj ilttension (nCPAP)
Screening af oftalmolog
Kan behandles med laserbehandling
- Nedsat risiko for blindhed |
| Hvad er NEC og hvor hyppigt ses det? | Bakteriel infektion af iskæmisk tarmvæg
Ses stort set kun hos præmature
Jo lavere Ga desto hyppigere
- Ca. 5-8% med GA <32 |
| Hvilken faktorer forøger betragtelig risiko for NEC hos? | Modermælkserstatning
- 6x større risiko hos præmature ernæret med modermælkserstatning |
| Hvordan præsenteres og diagnosticeres NEC? | Debut i de første leveuger
- Grønne ventrikel-aspirater
- Opdrevet og spændt abdomen – typisk skinnende hud
- Galdefarvet opkastninger
- Evt. frisk blod i afføring
Røntgen af abdomen med karakteristiske fund:
- Dilaterede tyndtarmsslynger, fortykkede tarmvægge med små luftblærer, evt. luft i v. porta |
| Hvordan håndteres NEC og hvad er prognosen? | Pausering af enteral ernæring
Bredspektret AB
Opstart af parenteral ernæring og evt. respiratorisk/cirkulatorisk støtte
Operation hvis tarmperforation - Nekrotiske tarmstykke reseceres
Probiotika hos præmature <GA30
Mortalitet på 20-35%
Risiko for striktur og malabsorption |
| Præmature har øget risiko for infektioner? Hvorfor og hvilke? | Grundet nedsat IgG
- Overføres fra mater i sidste del af 3. Trimester
Infektionsinduceret fødsel samt neonatal infektion
- Gr. infektioner i cervix – eks. Listeria, GBS, mm.
Nosokomielle infektioner
- Gr. CVK, tuber og kontakt med andre inficerede patienter – ofte staf. Epidermidis |
| Hvordan skal præmature følge børnevaccinationsprogrammet? | Præmature skal følge normal børnevaccinationsprogram uden korrektion af alder
Evt. vaccination med Palivizumab (monoklonale antistoffer) aht. Øget risiko for RSV-infektion |
| Hvilke senkomplikationer kan ses til præmaturitet? | Reduceret vækst - 1/3 har nedsat højdevækst
Astma og pneumoni
Kronisk lungesygdom - ifm. BPD
Gastroøsofageal refluks
Ingvinalhernier hos drenge
Gentagende indlæggelser - 4x flere indlæggelser
Misdannelser, genetiske sygdomme og føtale skader
Neurologiske sequelae - især GA <26, cerebral parese og indlæringsvanskeligheder |
| Ifm. udskrivelse af det præmature barn er enkelte specielle hensyn... | Amning er etableret hos 60% - skal måske hjemsendes med sonde
Tilskud af D-vit. og jern
Opfølgning i neonatal-ambulatorie af alle med GA <32 og FV <1500g
- Ift. trivsel og udvikling |
