| Hvor mange gravide benytter receptpligtige lægemidler? | Ca. 2/3 af alle gravide eksponeres for receptpligtig lægemidler
- Kvalmestillende
- Syreneutraliserende
- Smertestillende
- Antibiotika
- Antihistaminer |
| Generelle anbefalinger ved medicinering af gravide...? | Færrest mulige lægemidler
Lavest mulige dosis
Kortest mulige varighed
Obs på GA 3-10 (organogenesen) - hér er fosteret mest vulnerabelt
Mors indikation for behandling overskygger ofte hensyn til fosteret |
| Hvor stor en andel af medfødte misdannelser kan tilskrives lægemidlers teratogenicitet? | <1% eksogene – heriblandt lægemidler → MEGET SJÆLDENT
Ætiologi for medfødte misdannelser
- 70% idiopatisk
- 20% kromosomal
- 10% maternelle faktorer |
| Hvilke faktorer har betydning for lægemidlers teratogenicitet? | Ekspositionstidspunkt – organogenesen, GA 3-10
Dosis
Ekspositionsvarighed
Farmakodynamiske egenskaber ved lægemidlet (virkning)
Genetisk følsomhed
Maternelle faktorer - alder, adipositas, epilepsi, DM |
| Hvad er grænseværdien for, hvornår et lægemiddel er sikkert at anvende under graviditeten i DK? | N>700 → højst 2x øget risiko = grænse i DK
Vurderes ud fra antallet af graviditeter der gennemføres uden misdannelser |
| Hvilke kemiske egenskaber ved lægemidler gør dem mest permeabel over placenta? | Høj plasmakoncentration
Små (lille molekylevægt)
Svagt basiske
Fedtopløselighed
Passage over placenta er via passiv diffusion
P-glykoprotien - pumper lægemidler tilbage i mors kredsløb |
| Hvilke fysiologiske ændringer ses i graviditeten, som kan ændrer lægemidlets optagelse? | Nedsat GI motilitet
Øget ventrikel-pH
Nedsat plasmaalbumin-koncentration
Øget hepatisk blodflow + Induceret P450-aktivitet
Føtal metabolisme
Øget GFR |
| Hvilke effekter kan lægemidler som den gravide benytter have på fosteret? | Terapeutisk
Dysmorfogen eller teratogen
Toksisk
Andre uønskede virkninger - spontan abort, IUGR, præmaturitet, mm. |
| Nævn nogle eksempler på usikre lægemidler... | ACE-hæmmere
NSAID medikamenter - Sikre i 2. Trimester
Antiepileptika
Warfarin
Østrogener og gestagener i høj dosis → kan give genitale misdannelser hos drenge
Orale antidiabetika |
| Epilepsi giver i sig selv øget risiko for medfødte misdannelser.
Hvilke principper gør sig gældende for behandling af den gravide? | Lamotrigin er førstevalg
Typisk vil man fortsætte igangværende behandling og så monitorere tættere for eventuelle misdannelser
- Omlægning af behandling? → risiko for terapisvigt og skade på mor
Kontraindiceret:
- Carbamazepin og valproat → neuralrørsdefekter
- Fenytoin → svære mosdannelser |
| Depression giver i sig selv øget risiko for medfødte misdannelser (grundet usunde levevaner).
Hvilke principper gør sig gældende for behandling af den gravide? | SSRI er førstevalg - Sertralin og Citalopram
- 15-20% udvikler af børn forbigående abstinenslignende symtpomer
Obs på risiko for forværring af ellers velbehandlet depression, ved omlægning af medicin |
| Hvilke lægemidler/stoffer kan påvirke laktationen? | Dopaminantagonsiter → Øger prolaktin
- Eks. anti-psykotika eller metroclopramid
- Hos mænd ses galaktoré
Ethanol → hæmmer oxytocin
- Dog kun midlertidigt
Diuretika → direkte reduktion af mælkesekretionen, sjældent problematisk |
| Hvilke kemiske egenskaber ved lægemidler giver den største koncentrationen i brystmælken? | Høj plasmakoncentrationen
Lang halveringstid
Fedtopløseligt lægemiddel
Lav molekylevægt og proteinbinding
Basisk molekyle
Overføres til brystmælken via passiv diffusion |
| Hvilken faktor er den vigtigste ved vurdering af sikkerheden når mater tager medicin ifm. amning? | Mængden af tilført lægemiddel
- Stor betydning for lægemidlets påvirkning af barnet
Beregnes ud fra RVD = Relativ Vægtjusteret Dosis
- Angiver procent af moderens dosis som barnet indtager |
| Hvilke lægemidler er usikre at benytte ifm. amning? | Amiodaron
Antineoplastiske lægemidler
Lægemidler med guldforbindelser
Radioaktive lægemidler
Potente immunmodulerende lægemidler
Lithium - overvej om kvinden kan behandles med andet eller om hun sket ikke skal amme |
| Hvilke lægemidler er sikre at benytte under amningen? | Langt de fleste! - alle RVD <5%
- Analgetika – paracetamol, NSAID, morfika
- Antidepressiva – Sertralin, paroxetin, nortriptylin, klomipramin
- Antipsykotika – olanzapin, quetiapin, zuclopenthixol, risperidon
- Antibiotika - penicilliner, cephalosporiner, makrolider, gentamycin
- Amtiepileptika - carbamazepin, valproat, fenytoin
- Antihypertensiva – diuretika, ACE-hæmmere, propanolol, metoprolol
- Antikoagulantia - warfarin, heparin |
| Hvordan minimerer man dosis af lægemidlet som overføres til barnet under amning? | Indtag medicin:
- Umiddelbart efter amning
- Før barnets længste søvnperiode
Kort halveringstid?
- Lægemidlet kan gives under amningen eller kort efter amning |
| Hvilke farmakokinetiske hensyn er der ved behandling af neonatale? | Reduceret biotilgængelighed af lægemidlet
- Grundet nedsat ventrikeltømningshastighed og irregulær absorption
Reduceret hepatisk metabolisme
- P450-aktiviteten er initielt reduceret 20-35%
Akkumulation af visse lægemidler
Immatur BBB
- Især lipofile stoffer kan trænge over |
| Absorptionen af lægemidler er generelt mindre hos børn pga...? | Nedsat ventrikeltømningshastighed
Kort intestinal transittid
Øget gastrisk pH |
| Hvordan er distributionen af lægemidler forskellig hos børn ift. voksne? | Højt vandindhold i kroppen og lav fedtprocent
- Vandopløselige midler → kræver højere loading dose hos børn
- Mindre udtale aldersrelaterede ændringer for fedtopløselige lægemidler |
| Hvordan ændres hepatisk og renal elimination med alderen? | Neonatale → nedsat
Småbørnsalderen → stærkt øget
Skolebørn → let øget
Puberteten → nærmer sig gradvist voksnes niveau |
| Generelle tommelfingerregler for dosisjustering af lægemidler til børn? | Følger den trifasisk udvikling af hepatisk og renal elimination:
Nyfødte → 50-75% REDUCERET mg/kg dosis
Småbørn → 50-75% ØGET vægtjusteret dosis
Skolebørn → 30-50% ØGET vægtjusteret dosis |
