Reproduktionsorganerne hos fyr (igen en del om mega og microsporangierne)

Mikrosporangierne er på små skælformede blade i raklelignende stande. Sporofyllerne sidder spiralformet i mikrosporofylstande. Sporangierne (støvsække) sidder på undersiden af mikrosporofyllerne. Der sidder to aflange på et mikrosporofyl. De åbner sig med længdesalter når de er modne. Sporangierne er eusporangier. Der dannes mange mikrosporer i et eusporangium. Mange arter har 2 luftfyldte udposninger så den lættere kan flyve med vinden. Træet er monoøcisk. hunkoglerne består af en hovedakse med små dækskæl i en skruestilling. I bladhjørnet af dækskællet sidder 2 flade frøskæl. På oversiden af dem er der to frøanlæg. Frøskællene vokser meget hurtigere end dækskælllende og fylder derfor meget mere. Frøanlægget udvikler en hunlig gametofyt. Lige under mikropyllen er et pollenkammer hvor pollenkornet kan ligge. Der dannes fire megasporetetrade i nucellus men kun en overlever så en megaspore udvikles. Den færdige hungametofyt har 2 arkegonier der hver vender mod mikropylen. Et arkegonie består af: en ægcelle, en bugekanalcelle og en kort arkegoniehals (%arkegoniekammer mellem nucellus og gametofytten). Når det bestøves om foråret udskiller den en pollinationsdråbe gennem mikropylen som opfanger pollenkorn. Når dråben tørrer ind vil pollenkornene suges ind i pollenkammeret. Hangemetofytten danner nu pollenrøret der kan gå ind gennem nucleus sammentidigt med hungametofytten udvikles. Et år efter er hungametofytten kønsmoden. En af de to spermatogener danner en zygote med ægcellen. Kun en kim udvikles helt. Kimroden peger mod mikropylen og der også en stængel og en krans af kimblade. Dette tager også et år. Når kimen er færdigudviklet (efter et år) tørrer frøskællene ud. Derefter kan de spredes af vinden. De har frøvinger der hjælper med spredning. Det er kun ved fyr det tager så lang tid. Tjek kompendiet side 125, 131 - 132, der er ret gode billeder der forklarer hungametofytten.