Question:
Forskellen mellem protostomer og deuterostomer
Author: Asger Lindberg-NielsenAnswer:
Hos protostomer bibeholdes urmunden under fosterudviklingen og danner mundåbningen (latin: protos = først, stoma = mund). Hos deuterostomerne bliver urmunden i stedet til gat/anus eller lukkes, og mundåbningen dannes i den modsatte ende. De to hovedgrupper adskiller sig fra hinanden ved at ægkløvningen hos Protostomata ofte er en spiralkløvning, hvor blastomererne også er determinerede (det fastlægges tidligt hvad hver enkelte celle udvikles til), hvorimod kløvningen normalt er radiær hos Deuterostomate med indeterminerede blastomerer. I øvrigt dannes coelomet (den sekundære kropshule) normalt ved spaltedannelse hos protostomerne, som et såkaldt schizocoel, til forskel fra dannelse ved afsnørede udposninger fra urtarmen (enterocoeli) hos deuterostomerne. Se billedet
0 / 5 (0 ratings)
1 answer(s) in total