Sælers fysiologi/anatomi

- Kroppen ser kluntet og lidt ”tøndeagtig” ud på land, men sælerne er tilpasset et liv i vand. Kroppen er strømlinet og uden ydre kønsorganer og ører, så vandmodstanden er så lille som mulig. Sæler kan svømme hurtigt. - Forlufferne bruges til at styre med, og baglufferne bruges til at skabe fremdrift. I modsætning til søløver, går sæler ikke på forlufferne, når de er på land. De møver sig af sted på deres tykke spæklag. - Varmevekslere i lufferne - vener og arterier ligger meget tæt, så varmen fra arterieblod på vej ud til lufferne afgives til veneblodet på vej retur. Det reducerer varmetabet til det omgivende vand. Man ser samme tilpasning i en del vandfugles fødder og slædehundenes poter. - Sæler har s-formet hals, og den kan derfor skyde hovedet lynhurtigt frem og fange bytte som svømmer forbi. - Sæler tager ikke en dyb indånding ned i lungerne ved dykning, men oplagrer i stedet store mængder ilt i muskler og blod. Blodet er meget hæmoglobinrigt og meget mørkerødt. Sæler har ca. dobbelt så meget blod som mennesker (i forhold til kropsvægt). Spættede sæler er sjældent neddykket mere end 10 min, men hvis de føler sig truede, kan de dykke i betydeligt længere tid. Weddell sælen kan være neddykket i helt op til 60 min! - Knurhårene er meget følsomme og bruges under fødesøgning ved bunden. Sæler kan sanse byttedyr som svømmer forbi ved hjælp af knurhårene. Det er en nødvendighed, da sigtbarheden er ofte meget dårlig i danske farvande - Øjnene sidder på hovedets overside. Sæler svømmer ofte på ryggen for at undersøge havbunden for mulige fødeemner. Sælernes øjne er meget lysfølsomme under vand. Ude af vandet er de nærsynede. - Ørerne er indvendige som hos andre ægte sæler. De er udvendige hos søløver. Sæler har en glimrende hørelse. - Tænderne minder om hundens/rævens. Pga bakteriefloraen i mundhulen kan et sæl-bid give alvorlige infektioner, og der skal hurtigst muligt iværksættes antibiotikabehandling. Det kaldes også ”spækhånd”.