Caleb Biologi
🇩🇰
In Danish
In Danish
Practice Known Questions
Stay up to date with your due questions
Complete 5 questions to enable practice
Exams
Exam: Test your skills
Test your skills in exam mode
Learn New Questions
Popular in this course
Learn with flashcards
Manual Mode [BETA]
Select your own question and answer types
Other available modes
Listening & SpellingSpelling: Type what you hear
multiple choiceMultiple choice mode
SpeakingAnswer with voice
Speaking & ListeningPractice pronunciation
TypingTyping only mode
Caleb Biologi - Details
Levels:
Questions:
48 questions
| 🇩🇰 | 🇩🇰 |
| Beskriv opbygningen af en eukaryot celle og udvalgte organeller | Eukaryot celle: En eukaryot celle er karakteriseret ved sin komplekse struktur med forskellige membranbundne organeller, som hver især udfører specifikke funktioner, der er nødvendige for cellens overlevelse og funktion. Organeller: Cellemembran - styrer miljøet i cellen ved at have et dobbelt lipidlag (indre = hydrofob, ydre = hydrofil). Der er også forskellige transportproteiner der kan faciliterer transport af molekyler ind og ud af cellen. Cellekernen - Her er kromosomer (DNA) Mitokondrie - Bruges til at producere energi (ATP) Ribosomer - bruges til at danne proteiner med mRNA Vakuoler - holder trykket i cellen |
| Forklar forskellen mellem udvalgte eukaryote celler | Plante vs dyr: Plante: - Cellevæg (Skelet) gør dem mere kantede. - større vakuoler - Har grønkorn (bruges til fotosyntese) Dyr: Mangler ^ men har centrioler der hjælper til celledeling. |
| Gør rede for cellemembranens opbygning | Dobbeltlipidlag Hydrophobe phosforlipider i midten Hydrofil udadtil Cellemembranen indeholder transportproteiner til aktiv transport af forskellige molekyler. |
| Hvad er Passiv transport brug ordene diffusion og osmose | Molekyler bevæger sig ind og ud af cellen - de følger koncentrationsgradienten - koster ingen energi (ATP) dette kaldes også difussion. Osmose - det samme bare med vand. Igennem aquapuriner (kanaler i cellemembranen) Osmose i kartofler: Man putter kartofler i vand - pga osmose vil der komme mega meget vand ind i cellen og den bliver hård. Hvis man putter kartoflen i saltvand bliver den helt blød igen pga osmose fordi vand nu forlader cellen. |
| Hvad er aktiv transport og hvordan adskiller det sig fra passiv transport? | Aktiv transport kan foregå imod koncentrationsgradienten Koster ATP Eksempel - pumpe vand ud af cellen for ikke at eksplodere. |
| Gør rede for cellemembranens opbygning og sammenhold det med forskellige typer af transport, inddrag herunder forsøget ”Osmose i kartofler” | Cellemembran: Dobbeltlipidlag Hydrophobe phosforlipider i midten Hydrofil udadtil Cellemembranen indeholder transportproteiner til aktiv transport af forskellige molekyler. Passiv transport: Molekyler bevæger sig ind og ud af cellen - de følger koncentrationsgradienten - koster ingen energi (ATP) dette kaldes også difussion. Osmose - det samme bare med vand. Igennem aquapuriner (kanaler i cellemembranen) Osmose i kartofler: Man putter kartofler i vand - pga osmose vil der komme mega meget vand ind i cellen og den bliver hård. Hvis man putter kartoflen i saltvand bliver den helt blød igen pga osmose fordi vand nu forlader cellen. Aktiv transport:Aktiv transport kan foregå imod koncentrationsgradienten Koster ATP Eksempel - pumpe vand ud af cellen for ikke at eksplodere. |
| Redegør for opbygning og funktion af en eukaryot celle samt udvalgte organeller | Eukaryot celle: En eukaryot celle er karakteriseret ved sin komplekse struktur med forskellige membranbundne organeller, som hver især udfører specifikke funktioner, der er nødvendige for cellens overlevelse og funktion. Organeller: Cellemembran - styrer miljøet i cellen ved at have et dobbelt lipidlag (indre = hydrofob, ydre = hydrofil). Der er også forskellige transportproteiner der kan faciliterer transport af molekyler ind og ud af cellen. Cellekernen - Her er kromosomer (DNA) Mitokondrie - Bruges til at producere energi (ATP) Ribosomer - bruges til at danne proteiner med mRNA Vakuoler - holder trykket i cellen |
| Forklar hvad der påvirker vækst hos mikroorganismer, såsom gær og bakterier | Temperatur: Biologiske processer går generelt hurtigere med en stigende temperatur. Dette gælder også vækst. Der er selvfølgelig en grænse, hvor for høj temperatur vil dræbe cellerne. Eksempel med feber: du får kroppens temperatur til at stige - øger enzymaktivitet i immunforsvar. Nærringsstoffer bevæger sig fysisk hurtigere, enzymaktiviten er højere med høje temperaturer. Det er derfor vi putter ting i køleskabet - vi hæmmer væksten hos mikroorganismer. Ved for høj temperatur dør mikroorganismer også bl.a. fordi enzymer osv bliver ødelagt. Derfor tilbereder vi mad. Mange mikroorganismers ennzymer mister funktion ved omkring 40-60 grader. Optimumtemperaturen varierer fra organisme til organisme men mikroorganismer tilknyttet mennesker har typisk optimum på omkring 37 grader. PH: De fleste bakterier foretrækker pH omkring 7 (neutral) imens gærsvampe har en lavere optimum pH. En for høj eller for lav pH ændrer strukturen af proteiner og kan ødelelægge proteiner (denaturere). Det fører til celledød. Der er selvfølgeligt arter som er tilpasset forskellige pH og de kan være gode til vaskemidler osv. Nærringsstoffer: Alle organismer skal bruge nærringsstoffer. Især phosfor og nitrogen er vigtige. Hvis der er for lidt af et af disse stoffer kan det begrænse vækst (Så kalder man det den begrænsende faktor). |
| Forklar forsøget enzymaktivitet i gær Forklar hvordan væksthastighed stiger med henholdsvis stigende temperaturer og stigende pH | Målt væksten i gær ved stigende pH og ved stigende temperatur. Væksten stiger stødt indtil optimumtemperatur hvor væksten hurtigt bliver meget dårligere efter optimumtemperatur. pH - Væksten stiger og falder med samme hastighed ved både for høj og for lav pH. Tegn de to grafer. |
| Ligheder og forskelle mellem gærring og respiration i en gærcelle | Ligheder : Begge laver ATP fra glukose(Sukker) Respiration: Meget mere effektivt (Mere ATP). Foregår mens der er ilt tilgængeligt. Laver sukker til vand og CO2 og ATP Gærring: Mindre effiktivt (Mindre ATP), foregår under iltfri betingelser. Laver sukker til alkohol, CO2 og ATP |
| Hvad hedder de fire vækstfaser i forsøget "vækst i vinballon"? Forklar de fire vækstfaser i forsøget "Vækst i vinballon" | A - nølerfasen B - den eksponentille fase, C - Den stationære fase og D - dødsfasen. a (Nølerfasen) - Enzymer dannes til at omdannes sukkeret til glukose (Det gæret skal bruge). Ilten bruges hurtigt op og de begynder hurtigt gærring i stedet for respiration. b (Den eksponentielle fase) - Cellerne deler sig nu eksponentielt - Det betyder bare at der er en bestemt tid det tager før antal af celler er fordoblet. Fordoblingshastigheden (Tiden det tager for antal celler fordobles) afhænger af den specifikke mikroorganisme. Man kan se man er i den eksponentielle fase ved at der dannes bobler fordi der frigives CO2. . c (Den stationære fase): Sukkeret begynder at slippe op og er nu en begrænsning på gærets vækst. I denne fase deler cellerne sig med samme hastighed som de dør. Derfor ligner det at det er stationært på grafen. Der dannes stadig alkohol fordi der stadig er vækst. d - væksten er negativ - cellerne dør pga høj alkoholkonecntration |
| Redegør for opbygningen af DNA | DNA er en polymer der består af mange nukleotider Tre komponenter i hver nukleotid: - Fosfatgruppe - Deoxyribose (fem-carbon sukker) - En af fire N holdige baser (A = adenin, G = guanin, C = Cytosin, T = thymin) Dobbelthelixstruktur DNA består af to strenge der løber antiparalelt. Den ene løber fra 5' - 3' retning og den anden løber fra 3' til 5' retning. Det danner denne spiralformede helix struktur. Man angiver den ene ende som 5'-enden, det er den ende, hvor 5'-carbon atomet er bundet til en phosphat-gruppe, som ikke er bundet til et 3'-carbon atom. Den anden ende angives som 3'-enden, da der i den ende er et 3'-carbon atom, som ikke er bundet til en phosphat-gruppe. A sidder altid parret med T, og G er altid parret med C. DNA er foldet sammen til kromosomer der egentlig bare er en lang DNA streng der er blevet foldet. Vi har 23 kromosompar = 46 kromosomer, hvoraf to af dem er kønskromosomer Kvinder = XX Mænd = XY. Genomet er et komplet sæt DNA og koder basicly for hvordan organismen er formet, ser ud og funktion. |
| Forklar begreberne: Alleler, dominant, recessiv, heterozygot og homozygot | Alleler: Alleler er forskellige versioner af samme gen. Hvert gen har to alleler en fra hver for forælder. Vi har 23 kromosompar og altså en allel på hvert kromosom. Dominant: En dominant allel betyder at man kun skal bruge en allel før at allelen vil komme til udtryk. Dominant skrives ofte med stort f.eks. A Recessiv: En recessiv allel vil kun komme til udtryk hvis to kopier af allelen er til stede en fra hver forælder. Dette repræsenteres normalt med lille bogstat f.eks. a Homozygot: Betyder at ens to alleler er ens (Homo = samme) f.eks. aa eller Aa Heterozygot: Betyder at ens alleler er forskellige. f.eks. aA. her kommer den dominante til udtryk |
| Giv eksempler på nedarvede egenskaber, idet du kommer ind på begreberne allele gener, dominant, recessiv, heterozygot og homozygot | Øjenfarve. Vi kalder blå øjenfarve for a (recessiv) og brun for A(dominant). Fars genotype = Aa Mors genotype = aa Hvad er så sandsynligheden for at barnet har blå øjne? 50% fordi der er 50% for far at give a videre og mor giver den helt sikkert videre da hun er homozygot. Sygdom Blødersygdom er en recessiv sygdom er arvelig. Genotypen aa er syg så allelen a sygdomsallelen. Far: Aa Mor: Aa Hvad er sandsynlighed for at barn bliver syg? 25% 0,5 * 0,5 = 0,25 = 25% |
| Diskuter, hvordan vores viden om DNA, kan bruges til eksempelvis at afgøre en faderskabssag. | Dette kan gøre ved hjælp af en gelelektroforese (gel). Først klipper man DNA'et med restriktionsenzymer så man får mindre stykker DNA. Dette gør man altså både ved barnet og potentielle fædre. SÅ mærker man dem med et lysende stof. Nu puttes DNA'et i en gel hvor det udnyttes at DNA'et har forskellig størrelse alt efter hvor enzymerne har klippet. Barnet vil have halvdelen af sit DNA på samme størrelse som moderen og halvdelen som faren. Der er strøm i gelen og det negativt ladede DNA løber mod den positive ende. Man kan nu se de stykker der løber lige langt er lige store. Faren vil have halvdelen af sit DNA på samme størrelse som barnet. En kriminaltest ville vise alle stykker løb lige langt hvis man fandt den skyldige. |
| Redegør kort for DNAs opbygning og funktion, samt det centrale dogme | Opbygning: - dobbelt helix, A overfor T, 23 kromosompar Funktion: Skabelon til at lave protein udfra Det centrale dogme: Beskriver hvordan Protein cyntetiseres ud fra DNA. 3 skridt: 1. Replikation DNA → DNA Replikation er processen, hvorved DNA-molekylet kopieres for at sikre, at hver dattercelle får en nøjagtig kopi af det genetiske materiale under celledeling. Dette sker ved hjælp af enzymer som DNA-polymerase, som hjælper med at syntetisere en ny DNA-streng komplementær til den oprindelige streng. 2. Transskription DNA → RNA Transkription er processen, hvor genetisk information fra DNA omskrives til messenger RNA (mRNA). DNA-strengen fungerer som en skabelon, og RNA-polymerase syntetiserer en mRNA-streng, der er komplementær til DNA-skabelonen. Denne mRNA indeholder koden, der skal bruges til at danne proteiner.3. Translation RNA → Protein Translation er processen, hvor mRNA'et bruges som en skabelon til at syntetisere proteiner. Ribosomerne læser mRNA-strengen i sæt af tre nukleotider (codons), hvor hvert codon koder for en specifik aminosyre. Transfer RNA (tRNA) molekyler bringer de korrekte aminosyrer til ribosomet, hvor de sættes sammen i den rækkefølge, mRNA’et foreskriver, for at danne et protein. |
| Redegør for forskellige genmutationer og undersøg konsekvenserne af de forskellige genmutationer. | Der findes forskellige former for genmutationer og de kan have forskellige konsekvenser for organismen: Længdemutation: Et nukleutid kan falde bort og dette betyder at hele DNA strengen læses forskudt (længdemutation) og man får et anderledes protein. Dette har altså en stor effekt for det endelige protein og dermed funktionen af ens DNA. Vil ofte være meget skadeligt Punktmutation: Et nukleutid kan også være byttet ud (Punktmutation) med et andet og dette giver en mindre ændring i proteinet (kan også give ingen forskel). Som regel vil det betyde at en aminosyre er skiftet ud med en anden men det er ikke sikkert. Det endelige protein vil dog være relativt ens med det der var meningen. Genmutationer er oftets let skadelige for organismen da det vil betyde ænding i proteinets funktion oftetst negative ændringer. Dette kan give sygdomme såsom cystrisk fibrose eller andre arvelige sygdomme. Genmutationer er også årsagen til at arter er i stand til at tilpasse sig skiftende omgivelser - evolution. En gang imellem er en af disse mutationer nemlig positiv for individet og giver det altså en fordel for andre individer hvilket gør at denne mutation vil spredes indefor arten. Desudden øger sådanne mutationer også den genetiske diversitet hvilket øger modstandsdygtigheden overfor sygdomme, ændringer i miljø osv |
| Forklar princippet bag gentest og diskuter de etiske overvejelser ved brug af disse tests | Først isolerer og oprenser man DNA'et, og derefter klipper man med restriktionsensym DNA'et i stykker på bestemte steder i genomet. Derved får man en samling af små DNA–stykker af forskellig længde. Disse mærker man enten radioaktivt eller ved hjælp af et fluorescerende stof. Derefter adskiller man blandingen af DNA–stykker efter størrelse ved hjælp af en teknik der hedder gelelek– troforese. Teknikken går ud på at anbringe blandingen i en fordybning af en støbt gelémasse som man anbringer i en væske, se figur 158. Når man så lader en strøm gå gennem væsken, vil DNA–stykkerne vandre gennem gelen. Da DNA er et negativt ladet stof, vil alle DNA–stykkerne vandre mod den positive pol, og de vil blive adskilt efter størrelse. Idet DNA–stykkerne er mærkede, kan man bagefter enten scanne eller affotografere gelen og se DNA–stykkerne som bånd på gelen.Da bogen blev lavet - gel Nu til dags - helgenomscaning (scanner alle gener) og lede efter sygdomme. I princippet i fremtiden vil man kunne se alle arvelige egenskaber ved et menneske. gentest på ufødte børn - har de sygdomme eller ej? Abort? Gentest - finder ud af ting sig selv man ikke ville haft at vide? Forsikringsselskaber - nederen hvis de får adgang til ens genetiske data og og man laver a og b hold dyr og billig forsikring. |
| Beskriv opbygningen af en plantecelle og redegør for processerne fotosyntese og respiration. Inddrag herunder forsøget ” Design selv: undersøg fotosyntesens variable hos vandpest”. | Fotosyntese 6H2 O +CO2 + lys - C6 H12 O6 + 6O2 Respiration C6H12O6 + 6O2 + 02-> H2O + CO2 + ATP plantecelle: Har en cellevæg (skelet - gør dem mere kantede) (indeholder cellulose) Den har grønkorn som bruges til fotosyntese Store Vakuoler - gør at den kan justere trykket i cellen Forklar sammenhængen mellem BPP, NPP og respiration. Når en plante vokser laver den fotosyntese og respiration. Fotosyntese: lav Vand og CO2 og lys om til sukker Respiration: Lav sukker om til ATP BPP - brutto primær produktion er alt den mængde organisk stof planten producerer igennem fotosyntese. Her tages der altså ikke højde for at noget af dette bruges til respiration. (BPP = al fotosyntese) BPP = NPP + respiration (NPP = al fotosytese - al respiration) NPP - Netto primær produktion. Dette er BBP - respiration altså hvor meget organisk stof planten har produceret efter noget igen er mistet i respiration. NPP = BPP - respiration |
| Diskuter hvordan forskellige biotiske og abiotiske faktorer kan påvirke plantevækst. | Biotiske faktorer Konkurrence Med andre planter: Konkurrence om lys, vand og næringsstoffer kan begrænse plantevækst. Planter, der vokser tæt på hinanden, kan skygge hinanden og begrænse fotosyntesen. Med dyr: Herbivorer kan spise plantedele og dermed reducere væksten. Konkurrence mellem dyr om planter som fødekilde kan også påvirke plantepopulationer. Symbiose Mykorrhiza: Svampe, der lever i symbiose med planterødder, kan forbedre vand- og næringsoptagelsen, hvilket fremmer plantevækst. Kvælstoffikserende bakterier: Bakterier i rodknolde af bælgplanter kan omdanne atmosfærisk kvælstof til en form, som planterne kan bruge, hvilket øger væksten.Abiotiske faktorer Lys Lysmængde og kvalitet: Tilstrækkelig lys er afgørende for fotosyntesen. Planter, der får for lidt lys, kan opleve hæmmet vækst, mens for meget lys kan forårsage skade. Vand Tilgængelighed: Vand er essentielt for fotosyntese og transport af næringsstoffer. For lidt vand kan føre til tørkestress, mens for meget vand kan forårsage rodrot og iltmangel i jorden. Næringsstoffer Jordens næringsindhold: Næringsstoffer som nitrogen, fosfor og kalium er essentielle for plantevækst. Mangel på disse næringsstoffer kan føre til nedsat vækst og produktivitet. Temperatur Optimale vækstbetingelser: Hver planteart har et optimalt temperaturområde for vækst. Ekstreme temperaturer kan hæmme enzymatiske processer og påvirke væksten negativt. |
| Forklar sammenhængen mellem BPP, NPP og respiration | BPP - brutto primær produktion er alt den mængde organisk stof planten producerer igennem fotosyntese. Her tages der altså ikke højde for at noget af dette bruges til respiration. (BPP = al fotosyntese) BPP = NPP + respiration (NPP = al fotosytese - al respiration) |
| Beskriv kort opbygningen af kvindens kønsorganer. | Hvor mange kunne du nævne? |
| Gennemgå menstruationscyklussen og forklar de hormonelle ændringer undervejs. | Selve cyklussen: Østrogen og progestoteron sørger for at livmoderen gøres klar til befrugtning - kønshormoner Østrogen: Produceres i æggestokkene. Stimulerer celledeling i livmoderslimhinden. Progestosteron: Stimulerer slimproduktion i livmoderslimhinden for at muliggøre fastsættelse af et befrugtet æg. Gør slimen i livmodermunden sej igen for at beskytte mod infektioner. Hypofysen (i hjernen) frigiver FSH og LH - Overordnede kønshormoner Det transporteres gennem blodet til æggestokkene. FSH - Stimulerer modning af æg i æggestokkene. LH - stimulerer ægløsning. Den negative feedback: Østrogen har negativ feedback på FSH - mere østregen - mindre FSH - mindre østrogen. Den positive feedback: Mere østrogen - mere LH |
| Gennemgå menstruationscyklus | Efter ægløsning: Folliklen omdannes til det gule legeme. Det gule legeme producerer østrogen og progesteron. Menstruationscyklus afslutning: Det gule legemes celler dør. Fald i østrogen og progesteron. Slimhinden afstødes, hvilket resulterer i menstruation. |
| Forklar virkningen af p-piller og et andet præventionsmiddel og diskuter fordele og ulemper ved at anvende dem. Inddrag forsøget med smittespredning. | P-pillerIndeholder: Østrogen og gestagen. Virkning:Negativ feedback: Forhindrer udvikling af follikler og ægløsning. Gør slimen i livmodermunden sej, hvilket stopper sædceller. Forhindrer befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderslimhinden. Administration:21 piller med 7 dages pause for at simulere en normal menstruationscyklus. Fordele ved p-piller:Høj effektivitet ved korrekt brug.Regulerer menstruationscyklus og kan mindske menstruationssmerter.Kan reducere risikoen for visse typer kræft (æggestok og livmoder). ulemper: Bivirkninger som kvalme, vægtøgning og humørsvingninger. Kræver daglig indtagelse og overholdelse af tidsplan. Øget risiko for blodpropper især for rygere og ældre kvinder. Kondomer: Fordele: Beskytter mod std, ingen hormonelle bivirkninger, ingen recept Ulemper: Ikke helt så sikker som ppiller, |
| Beskriv ABO og rhesus-systemet, herunder hvilke genotyper der ligger til grund for hvilke fænotyper. | ABO-systemet: Blodtyper: A, B, AB, og O. Genotyper:A: Kan have genotyperne AA eller AO. B: Kan have genotyperne BB eller BO. AB: Har genotypen AB.O: Har genotypen OO. Antigener: A: Har A-antigener på overfladen af røde blodlegemer. B: Har B-antigener på overfladen af røde blodlegemer. AB: Har både A- og B-antigener. O: Har ingen A- eller B-antigener. Antistoffer: A: Har anti-B antistoffer i plasma. B: Har anti-A antistoffer i plasma. AB: Har ingen anti-A eller anti-B antistoffer. O: Har både anti-A og anti-B antistoffer. Rhesus-systemet: Blodtyper: Rh+ (positiv) og Rh- (negativ). Genotyper: +- ++ giver fænotypen + -- giver fænotypen - + har antigener - har antistoffer |
| Beskriv hvordan Eldonkort virker inddrag forsøget: ”Blodtypebestemmelse”. | Eldonkort: Et Eldonkort bruges til blodtypebestemmelse. Kortet har felter imprægneret med anti-A, anti-B, og anti-D (Rh) antistoffer. Blodprøver dryppes på hvert felt og blandes. Forsøget "Blodtypebestemmelse": En bloddråbe placeres på hvert af de tre felter på Eldonkortet. Bloddråberne blandes med de respektive antistoffer (anti-A, anti-B, anti-D). Reaktioner observeres: Agglutination (klumpning) indikerer tilstedeværelsen af det tilsvarende antigen. Ingen agglutination indikerer fraværet af det tilsvarende antigen. Eksempel: Agglutination i anti-A og anti-D, men ikke i anti-B: Blodtype A+. Ingen agglutination i nogen af felterne: Blodtype O-. |
| Forklar de følger, som en blodtransfusion med en forkert blodtype kan have. | Følger af en blodtransfusion med en forkert blodtype Hvis en person modtager en blodtransfusion med en inkompatibel blodtype, kan der opstå en immunreaktion: Hemolyse: De fremmede røde blodlegemer ødelægges. Agglutination: Blodet klumper sammen, hvilket kan føre til blokering af blodkar. Akut hæmolytisk transfusionsreaktion: Kan forårsage feber, kulderystelser, rygsmerter, mørk urin, og i alvorlige tilfælde nyresvigt, chok, og død. |
| Diskuter hvilken blodtype man bør give akutte patienter, altså patienter som har været i en ulykke, og hurtigt skal modtage blod, så man ikke kan nå at teste deres blodtype. | I akutte situationer, hvor en patients blodtype ikke kan testes, gives normalt: Blodtype O- (universal donor): Har ingen A, B, eller Rh(D) antigener, hvilket betyder, at det ikke vil forårsage en immunreaktion hos modtageren. Kan sikkert gives til patienter af enhver ABO- og Rh-blodtype. Dette gør O- til den bedste valg for nødsituationer, hvor tid er kritisk og patientens blodtype er ukendt. |
| Redegør for hvad der karakteriserer et økosystem. | Et økosystem er et afgrænset område i naturen, hvor der sker et samspil mellem levende organismer og deres omgivende miljø. Det omfatter både biotiske (levende) og abiotiske (ikke-levende) faktorer. Biotiske faktorer inkluderer planter, dyr, bakterier og andre organismer, mens abiotiske faktorer inkluderer temperatur, lys, vand, jordens struktur og næringsstoffer. |
| Forklar hvad der karakteriserer et stofkredsløb i relation til græsningsfødekæden og nedbryderfødekæden. | Græsningsfødekæden: Starter med primærproducenterne (planter), som udfører fotosyntese og omdanner solenergi til kemisk energi i form af glukose. Planteædere (herbivorer) spiser planterne og får dermed energi og næringsstoffer. Rovdyr (karnivorer) spiser planteæderne og får energi og næringsstoffer. Nedbryderfødekæden: Nedbrydere som bakterier og svampe nedbryder døde planter og dyr. De omdanner organisk materiale til uorganiske stoffer som nitrat og fosfat, som planterne kan optage igen. Stofkredsløbets sammenhæng: Stoffernes kredsløb (C, N, P osv.) mellem organismerne og miljøet sikrer, at næringsstoffer bliver genbrugt. Planter optager næringsstoffer fra jorden, som derefter føres videre op i fødekæden. Når organismer dør, nedbrydes deres organiske materiale, og næringsstofferne frigives tilbage til jorden. |
| Forklar sammenhæng mellem BPP, NPP og R | Sammenhængen mellem NPP, BPP og R Bruttoprimærproduktion (BPP): Den samlede mængde energi, som planterne producerer gennem fotosyntese. Nettoprimærproduktion (NPP): Den mængde energi, der er tilbage til vækst og reproduktion efter respiration (R) er trukket fra BPP. Respiration (R): Den energi, planterne bruger til deres egne livsprocesser. Ligning: NPP = BPP - R Gør rede for hvordan man kan undersøge, om der er stor eller lille biodiversitet i en skov inddrag øvelsen ”simpelt indeks”. |
| Gør rede for hvordan man kan undersøge, om der er stor eller lille biodiversitet i en skov inddrag øvelsen ”simpelt indeks”. | Vi skal have fremskaffet dette forsøg!! |
| Diskuter tiltag til at forbedre biodiversiteten i de danske skove. | Etablering af naturreservater: Beskyttelse af skovområder for at sikre levesteder for truede arter. Genopretning af naturlige processer og økosystemer. Begrænsning af skovbrug: Reducere træfældning og skovrydning for at bevare biodiversiteten. Fremme bæredygtigt skovbrug. Introduktion af oprindelige arter: Genindførelse af oprindelige plante- og dyrearter for at genskabe naturlige økosystemer. Reduktion af fragmentering: Forbindelse af isolerede skovområder gennem grønne korridorer for at lette dyrebevægelser og genetikudveksling. Begrænsning af invasive arter: Kontrol og fjernelse af invasive arter, der truer den oprindelige biodiversitet. Nedlægning af landbrug Genopretter naturlige skovarealer/sumparealer osv. |
| Redegør for hvad der karakteriserer et økosystem | Et økosystem er et afgrænset område i naturen, hvor der sker et samspil mellem levende organismer og deres omgivende miljø. Det omfatter både biotiske (levende) og abiotiske (ikke-levende) faktorer. Biotiske faktorer inkluderer planter, dyr, bakterier og andre organismer, mens abiotiske faktorer inkluderer temperatur, lys, vand, jordens struktur og næringsstoffer. |
| Giv eksempler på forskellige tilpasninger hos planter til livet på land og i vand set i sammenhæng med abiotiske og biotiske faktorer. Inddrag ” Design selv - undersøg fotosyntesens variable”. | Tilpasninger hos landplanter: Rødder: Dybe rødder for at nå vand og næringsstoffer i jorden. Fx træer som egetræer har dybe rødder. Voksagtige overflader: Beskyttelse mod vandtab. Fx kaktusser har tykke, voksagtige overflader for at reducere fordampning. Stomata: Åbninger i bladene, der kan lukkes for at reducere vandtab. Fx findes stomata på undersiden af blade for at minimere direkte sollys. Blade: Store blade for at maksimere lysoptagelse i skyggefulde områder. Fx skovbundsplanter som bregner har store blade. Tjørne: mindsker græsning fra herbivorer (biotisk) Tilpasninger hos vandplanter: Tynde, fleksible stængler: Tilpasset strøm og bølger. Fx åkander har tynde stængler, der kan bøje med vandstrømmen. Luftfyldte hulrum: Hjælper med at flyde. Fx vandhyacinter har luftfyldte hulrum i bladene, der gør dem lette. Små eller ingen rødder: I stedet optager de næringsstoffer direkte fra vandet. Fx alger har ikke rødder, men absorberer næringsstoffer gennem hele kroppen. Blade med stor overflade: For at maksimere gasudveksling og lysoptagelse. Fx åkandens blade har stor overflade. Abiotiske og biotiske faktorer: Abiotiske faktorer: Lys, temperatur, vand, jordens struktur og næringsstoffer. Biotiske faktorer: Konkurrence med andre planter, græsning af planteædere. |
| Diskuter hvordan skyggeplanter og lysplanter er tilpasset deres levestedet. | Skyggeplanter: Store, tynde blade: For at maksimere lysoptagelse i skyggefulde miljøer. Fx skovbundsplanter. Lav lysmætning: De kan fotosyntetisere effektivt ved lav lysintensitet. Effektiv klorofylstruktur: Har mere klorofyl b, som er bedre til at fange diffust lys. Lysplanter: Små, tykke blade: For at reducere vandtab i solrige områder. Fx ørkenplanter. Høj lysmætning: De kan udnytte høj lysintensitet effektivt. Stærke cellestrukturer: For at modstå direkte sollys og høje temperaturer. |
| Giv eksempler på betydningen af evolutionsmekanismerne naturlig selektion og seksuel selektion for artens overlevelse. | Naturlig selektion: Overlevelse af de bedst tilpassede: Individuelle variationer, der giver en fordel i miljøet, bliver mere almindelige i populationen. Fx en isbjørn med bedre kamuflage har større sandsynlighed for at fange bytte og overleve til at reproducere. Tilpasning til miljøændringer: Når miljøet ændrer sig, vil individer med fordelagtige egenskaber overleve og formere sig. Fx bakterier, der udvikler antibiotikaresistens, overlever og reproducerer i miljøer med antibiotika. Seksuel selektion: Kønsdimorfisme: Fysiske forskelle mellem kønnene udvikles som følge af seksuel selektion. Fx påfuglehanner med store, farvestrålende haler tiltrækker hunner. Parringsadfærd: Specifik adfærd, der øger chancerne for parring, udvikles. Fx fugle, der udfører komplekse parringsdanse eller synger for at tiltrække partnere. Betydningen af disse mekanismer for artens overlevelse: Naturlig selektion sikrer, at de bedst tilpassede individer overlever og formerer sig, hvilket øger individets overlevelsesrate. Seksuel selektion fremmer egenskaber, der forbedrer parring succes, hvilket sikrer, at generne for disse egenskaber bliver mere almindelige i populationen. |
| Gennemgå æggets vej fra æggeleder til livmoder og kom her ind på, hvornår ægget kan blive befrugtet. | 5 trin: 1. Ægløsning Processen: Cirka midt i menstruationscyklussen (omkring dag 14 i en 28-dages cyklus) frigiver en af æggestokkene et modent æg. Denne proces kaldes ægløsning. Lokation: Ægget frigives fra æggestokken og ind i æggelederen. 2. Transport gennem æggelederen Tidspunkt: Ægget bevæger sig ned gennem æggelederen ved hjælp af små fimrehår (cilia) og muskelkontraktioner. Varighed: Denne rejse tager normalt omkring 3-4 dage. 3. Befrugtning Tidspunkt: Ægget kan blive befrugtet i æggelederen, typisk inden for 12-24 timer efter ægløsning. Efter dette tidsrum begynder ægget at miste sin evne til at blive befrugtet. Processen: Spermatozoer, som er de mandlige reproduktive celler, svømmer op gennem kvindens reproduktive system for at møde ægget i æggelederen. Når en spermatozo trænger ind i ægget, sker befrugtningen, og en zygote dannes. 4. Bevægelse mod livmoderen Udvikling: Efter befrugtning begynder zygoten at dele sig og udvikle sig til en blastocyst, mens den bevæger sig mod livmoderen. Varighed: Dette trin tager cirka 3-4 dage. 5. Implantation i livmoderen Tidspunkt: Cirka 5-7 dage efter befrugtning når blastocysten livmoderen. Processen: Blastocysten implanterer sig i livmoderslimhinden (endometrium), hvor den fortsætter sin udvikling til et embryo. |
| Nedsat fertilitet kan opstå hos såvel mænd som kvinder. Giv mulige årsager til at flere par får hjælp til at få børn. Inddrag øvelsen mikroskopi af sædceller | Årsager hos kvinder: Alder: Kvindens fertilitet falder markant efter 35-årsalderen. Hormonal ubalance: Forstyrrelser i hormoner som f.eks. PCOS (polycystisk ovariesyndrom) kan påvirke ægløsningen. Æggelederproblemer: Blokeringer eller skader på æggelederne kan forhindre ægget i at møde sædcellen. Hos mænd Sædkvalitet: Lav sædkoncentration, dårlig sædmotilitet (bevægelse) eller unormal sædform kan reducere fertiliteten. Hormonelle problemer: Lave niveauer af testosteron eller andre hormonelle ubalancer kan påvirke sædproduktionen. Testikelproblemer: Skader på testiklerne eller varicocele (åreknuder i testiklerne) kan påvirke sædproduktionen. Genetiske faktorer - genetiske abnormiteter kan give dårlig sæd. Begge: livsstil (rygning osv), stres (påvirker hormonbalancen), stds - gonore. |
| Forklar øvelsen mikroskopi af sædceller | Mikroskopi af sædceller er en afgørende teknik til at evaluere mandens fertilitet. Ved denne undersøgelse analyseres en sædprøve under mikroskop for at vurdere forskellige parametre: Sædkoncentration: Antallet af sædceller pr. milliliter sæd. Sædmotilitet: Procentdelen af sædceller, der bevæger sig aktivt og progressivt. Sædmorfologi: Procentdelen af sædceller med normal form og struktur. Vitalitet: Procentdelen af levende sædceller. |
| Prænataldiagnostik bruges blandt andet til at afgøre, om et barn har Down Syndrom. Forklar hvordan kromosomafvigelser kan opstå og hvordan den almindelige meiose bør forløbe. | Almindelig meiose: Interfase: DNA replikeres, så hver kromosom består af to søsterkromatider, der holdes sammen ved centromeret. man går fra 2X23 kromosomer til 4X23 kromosomer. I profase I (b) er cellens kromosomer blevet fordoblede. De har trukket sig sammen og er blevet synlige. Kromosomerne lægger sig sammen parvis og bytter DNA-stykker. Denne proces kaldes overkrydsning. Det medfører, at kromatiderne, der parvis før var genetisk ens, nu bliver genetisk forskellige. I metafase I (c) lægger kromosomerne sig stadig parvis i cellens midterplan. I anafase I (d) bliver kromosomerne fra hvert par adskilt. Dette sker ligesom i mitosen ved hjælp af centrioler og tentråde, se figur 121. Nu har man normalt antal kromosomer og de sidder stadig sammen i søsterkromatider. meiose II: I metafase II (e) er der blevet dannet to celler. Hver celle indeholder to kromosomer, altså det halve kromosomantal af den oprindelige celle. Hvert kromosom består af to kromatider, der er genetisk forskellige på grund af den tidligere overkrydsning. Kromosomerne lægger sig i cellens midterplan. I anafase II (f) bliver de to kromatider i hvert kromosom adskilt. I telofase II (g) har de to celler delt sig, og resultatet er fire sædceller, der er genetisk forskellige, og hver indeholder det halve antal kromosomer af den oprindelige celle. Kromosomafvigelser opstår ofte som følge af fejl i meiosen, specielt under anafase I eller II, og kan medføre enten et ekstra eller et manglende kromosom i en kønscelle. Dette fænomen kaldes nondisjunction. |
| Redegør for blodkredsløbet og opbygningen af hjertet. Inddrag herunder øvelsen ”dissektion af svinehjerter”. | Transporterer ilt og brændstof (sukker osv) til alle kroppens celler. Derudover fjerner det CO2 og andre brændstoffer fra cellen. fire komponenter i blodkredsløbet: lungerne - optager ilt og afgiver co2 hjertet - Hjertet er pumpen i systemet. Hjertets venstre side pumper det iltede blod fra lungerne ud i kroppens blodkarnet, mens den højre side pumper det iltfattige blod, som kommer tilbage fra kroppen, ind i lungerne hvor det iltes på ny, se figur 53. blodet - transporterer ilt osv rundt i kroppen blodkarne - her er blodet Hjertet: Højre Side Højre forkammer (atrium): Modtager iltfattigt blod fra kroppen gennem de to store vener, vena cava superior og vena cava inferior. Højre hjertekammer (ventrikel): Pumper det iltfattige blod til lungerne via lungearterien (arteria pulmonalis) for at optage ilt og afgive kuldioxid. Venstre Side Venstre forkammer (atrium): Modtager iltrigt blod fra lungerne gennem lungevenerne. Venstre hjertekammer (ventrikel): Pumper det iltrige blod ud i kroppen gennem hovedpulsåren (aorta) for at forsyne kroppens væv med ilt og næringsstoffer. Blodets ensrettede strøm sikres ved hjælp af hjerteklapper, som fungerer som envejsklapper, der forhindrer tilbagestrømning af blodet. Systemisk kredsløb: Venstre hjertekammer pumper iltrigt blod ud i kroppen via aorta. Blodet afleverer ilt og næringsstoffer til kroppens væv og vender tilbage som iltfattigt blod til højre forkammer. Lungekredsløb: Højre hjertekammer pumper det iltfattige blod til lungerne via lungearterien. I lungerne optager blodet ilt og afgiver kuldioxid og vender tilbage som iltrigt blod til venstre forkammer. |
| Forklar hvilken rolle blodkredsløbet spiller i forbindelse med cellernes energiproduktion. | Til energiproduktion skal der bruges to ting: ilt og sukker. der pumpes sukker rundt i blodet, som bruges af cellerne til respiration hvorved der dannes ATP. uden blodkredsløbet kunne energiproduktion ikke ske i cellernes mitokontrier da sukkeret aldrig ville nå ud til alle kroppens celler uden et transportbånd nemlig blodkredsløbet. Udover dette kræver respiration jo ilt og dette er altså også nødvendigt at få transporteret ud til hele kroppen. |
| Forklar hvilken rolle blodkredsløbet spiller i forbindelse med cellernes energiproduktion. | Blodtryk er trykket, som blodet udøver på væggene af arterierne, når det pumpes rundt i kroppen af hjertet. Det måles i millimeter kviksølv (mmHg) og angives med to værdier: Systolisk blodtryk: Det højeste tryk i arterierne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud (systole). Diastolisk blodtryk: Det laveste tryk i arterierne, når hjertet slapper af mellem slagene og fyldes med blod (diastole). For eksempel, et blodtryk på 120/80 mmHg betyder, at det systoliske tryk er 120 mmHg og det diastoliske tryk er 80 mmHg. forskellige faktorer der kan påvirke blodtryk: Især rygning, overvægt, for lidt motion og stress får blodtrykket til at stige med årene. Det er en advarsel om at ens blodkar kan være ved at snævre til pga. fedtaflejringer, og dermed øges risikoen for en blodprop senere i livet. Daglig motion virker i den forbindelse forebyggende ved at mindre fedt aflejres og ved at blodkarrene forbliver smidige. Alder. Kost - for meget salt. |
| Redegør for arvegangen i AB0 systemet samt Rhesus-systemet, og angiv mulige genotyper hos dine forældre ud fra din egen blodtype eller en tænkt blodtype. | AB - dominant A+B = codominans og O = recessiv + = dominant - = recessiv Tegn et eksempel fra dig selv. |
| Analyser stamtavle 1, 2, og 4 på billedet. Diskuter hvilket et af dem der er en stamtavle for en recessiv sygdom, en dominant sygdom og en kønsbunden sygdom. | Svar: 1 - her kan man se at der mellem generation 3 og 4 er raske forældre der får et sygt barn = recessiv. Man kan sammentidigt se at den ikke er kønsbunden da en rask far (kun 1 x) får en syg datter. Hvis faren havde sygt x ville han selv være syg. Svar: autosomal recessiv. 2 - far giver sygdom til alle døtre men ingen sønner. Dette kan være tilfældigt men tyder meget på at den er kønsbunden dominant på x kromosom. Syg kvinde giver også til halvdelen af hendes børn - tyder også på kønsbunden. 4 - syg forælder giver sygdom videre til halvdelen af børn (tyder på dominant). Far giver både til døtre og sønder - ikke kunsbunden. Autosomal Dominant huskeregler: Recessiv: Kan springe en generation over da de syge gener kun kommer til udtryk hvis begge alleler er bægere af sygdommen. Dominant - kan ikke springe en generation over. ca 50/50 for at give sygdom videre hvis man er heterozygot Kønsbunden: Kvinder har kønskromosomerne XX og mænd har XY. Det vil sige en far der har en sygdom på sit X kromosom vil give denne sygdom videre til alle sine døtre. En far der har sygdom på Y (sjældent) vil give sygdommen videre til alle sønner. Kvinder der har en sygdom på det ene X vil give videre til halvdelen af sine børn. Det omvendte af en kunsbunden sygdom er autosomal (ikke på kønskromosomer - de fleste) |
| Diskuter hvorfor sjældne autosomale recessive sygdomme oftere kommer til udtryk i familier med indavl end i resten af befolkningen | Basicly står der nedenunder at hvis du er i en familie med indavl øger du rissikoen for at få den samme allel to gange. Den samme syge allel kan findes ved både far og mor hvis de nu deler en fælles bedsteforælder som har en syg allel. (Tegn det) |