Kattegatcentret
🇩🇰
In Danish
In Danish
Practice Known Questions
Stay up to date with your due questions
Complete 5 questions to enable practice
Exams
Exam: Test your skills
Test your skills in exam mode
Learn New Questions
Manual Mode [BETA]
Select your own question and answer types
Specific modes
Learn with flashcards
Listening & SpellingSpelling: Type what you hear
multiple choiceMultiple choice mode
SpeakingAnswer with voice
Speaking & ListeningPractice pronunciation
TypingTyping only mode
Kattegatcentret - Leaderboard
Kattegatcentret - Details
Levels:
Questions:
30 questions
| 🇩🇰 | 🇩🇰 |
| Hvilke to slgas sæler findes i Dk og kattegatcentret og hvordan kender man forskel på dem og hvordan ved man man ser en sæl i vandet og det ikke er noget andet? | Sæler har ingen rygfinner, og de har ikke en rigtig hale men har bare luffer der hvor en eksempelvis en odder ville have en hale. Spættet sæl - den lille sælart, han kan blive omkring 170cm og 120kg og hun omkring 155cm og 90kg. Dens hovede er lidt hundelignende med snude og rundt hovede. Gråsæl - Den store, kan blive 250cm lang og veje 300kg. Den kan kendes på at snuden er vokset sammen med pandebrasken og dens hovede har en mere spids form - ligner lidt en hest. |
| Hvad med sælens tænder og sanser? | Sæler har skarpe ræveagtige tænder. Den har en bakterieflora i munden der ikke er god for mennesker så hvis man bliver bidt svulmer ens hånd meget op - spækhånd. Man skal altså ikke opsøge dem på land også fordi de bedst kan lide at være for sig selv. God lugtesans på land (næseborene er lukket i vand hvor den ikke fungerer så godt) God høresans. Har virkeligt god følesans i følehornene. Gode øjne hvor den har en muskulatur der gør at den under vand har runde øjne og ser godt, og på land kan den trække i muskulaturen omkring øjnene sådan at at øjnene bliver mere aflange ligesom vores og den derfor ser bedre på land (dog stadig lidt nærsynet - ville nok skulle bruge læsebriller hvis den var et menneske). |
| Hvor meget spiser en sæl om sommeren og om vinteren og hvorfor denne forskel? | Sommer - omrking 3-4kg om dagen Vinter - omkring 8 - 10 kg om dagen. Det er fordi sælerne er varmblodede og altid skal have en kropstemperatur på 37 grader ligesom os. Derfor skal sælen have et tykt lag spæk om vinteren for at den kan holde varmen. |
| Om sæltræningen - hvilken type træning og hvad er formålet med træningen? | Positiv forstærkning - belønning for at gøre noget godt - fløjt og fisk. Grunden til vi træner dem er 2 ting. for det første skal de aktiveres. Det er jo store toprovdyr der i naturen er vandt til at være aktiverede og derfor skal de selvfølgelig også aktiveres her. De kan også blive aktiveret af fisk der svømmer ind i buret f.eks. sild. Sælerne har hver deres station. Den anden grund er at sælerne helst skal blive vandt til at komme i nærheden af dyrepasserne sådan at vi kan tjekke deres helbred og se om de har rifter osv af deres egen fri vilje sådan at vi kan passe godt på dem. Mulighed for daglig håndtering, transport, dyrlægecheck, m.m. Vigtigt at vi kan få lov til at røre sælerne – inspicere luffer, tænder, øjne etc. Kræver tillid mellem sæl og træner. Rør ikke ved sæler i naturen! Aktivering af sælerne. Sæler er intelligente pattedyr med behov for stimulering gennem træning. |
| Hvordan træner vi sælerne? | Træningsprincip: Positiv forstærkning. Hundefløjte – fløjt ved ønsket adfærd, efterfulgt af belønning i form af fisk. Træningen tager udgangspunkt i sælernes naturlige egenskaber og adfærd. Symboler – sælerne kan genkende forskellige former/symboler. Bruges under træning, idet hver sæl har deres eget symbol. Farverne er ikke vigtige, da sælerne formentlig er farveblinde. Hver sæl har deres egen plads, kaldet station. De er trænet til at blive ved deres plads under træningen. Sælerne er trænede til at sætte snuden på target-pinden (orange) og knyttet hånd. |
| Hvad spiser sælerne? | Sæler æder overvejende fisk, mange forskellige arter – men også krebsdyr, blæksprutter m.m. Voksne spættede sæler spiser 3-5 kg hver dag, og gråsæler 4-6 kg. På kattegatcentret varierer vi mængden af føde hen over året. F.eks. har sælerne brug for at bygge spæklag op før vinteren, og derfor skal de spise meget i efterårsmånederne. |
| Hvad kan du sige om formering/Parring | - Hunnerne bliver kønsmodne i 3-6 års alderen, hannerne noget senere. Typisk i 6-7 års alderen. - Spættede sæler føder i juni/juli. Der fødes kun en unge ad gangen. Ungen vejer ca. 9 kg ved fødslen. Tager op til 900 g på om dagen. Modermælken er 50-60 % fedt. Die-perioden varer 4-5 uger. Gråsæler vejer mere ved fødslen, 12-13 kg, og unger fødes om vinteren – typisk i februar/marts. - Hvis sælerne forstyrres (motorbåde, jagt, turisme) flygter de normalt ud i havet. Da ungerne kun dies på land, er sælerne meget følsomme for forstyrrelser i juli og august, hvor ungerne er små. Den spættede sæl fødes med spættet/mørk pels – pelsen er vandafvisende, så ungen kan svømme med det samme. Gråsælen fødes med mælkehvid pels som erstattes med af den ”rigtige” pels efter 2-3 uger. Den hvide pels er ikke særlig vandafvisende, så gråsælens unge skal blive på land indtil ”baby”-pelsen fældes. - Parringen hos spættede sæler finder sted i august. Sælerne har forsinket drægtighed (ses også hos rådyr) – fosteret begynder først at vokse i november/december. Alle spættede sælunger fødes normalt i juni/juli, hvor chancen for overlevelse er størst. Gråsæler parrer sig typisk i marts/april, og arten har også forsinket drægtighed. |
| Hvad kan du sige om spæklaget? | Ca. 2 cm tykt om sommeren og op til 5 cm om vinteren. Spæklaget isolerer mod kulde. Moderen tærer meget på fedtlaget i forbindelse med, at hun dier sin unge. Pelsen bidrager ikke mærkbart til isolering, i modsætning til f.eks. havoddere, hvor pelsen er ekstrem tæt og isolerende. |
| Sælers fysiologi/anatomi | - Kroppen ser kluntet og lidt ”tøndeagtig” ud på land, men sælerne er tilpasset et liv i vand. Kroppen er strømlinet og uden ydre kønsorganer og ører, så vandmodstanden er så lille som mulig. Sæler kan svømme hurtigt. - Forlufferne bruges til at styre med, og baglufferne bruges til at skabe fremdrift. I modsætning til søløver, går sæler ikke på forlufferne, når de er på land. De møver sig af sted på deres tykke spæklag. - Varmevekslere i lufferne - vener og arterier ligger meget tæt, så varmen fra arterieblod på vej ud til lufferne afgives til veneblodet på vej retur. Det reducerer varmetabet til det omgivende vand. Man ser samme tilpasning i en del vandfugles fødder og slædehundenes poter. - Sæler har s-formet hals, og den kan derfor skyde hovedet lynhurtigt frem og fange bytte som svømmer forbi. - Sæler tager ikke en dyb indånding ned i lungerne ved dykning, men oplagrer i stedet store mængder ilt i muskler og blod. Blodet er meget hæmoglobinrigt og meget mørkerødt. Sæler har ca. dobbelt så meget blod som mennesker (i forhold til kropsvægt). Spættede sæler er sjældent neddykket mere end 10 min, men hvis de føler sig truede, kan de dykke i betydeligt længere tid. Weddell sælen kan være neddykket i helt op til 60 min! - Knurhårene er meget følsomme og bruges under fødesøgning ved bunden. Sæler kan sanse byttedyr som svømmer forbi ved hjælp af knurhårene. Det er en nødvendighed, da sigtbarheden er ofte meget dårlig i danske farvande - Øjnene sidder på hovedets overside. Sæler svømmer ofte på ryggen for at undersøge havbunden for mulige fødeemner. Sælernes øjne er meget lysfølsomme under vand. Ude af vandet er de nærsynede. - Ørerne er indvendige som hos andre ægte sæler. De er udvendige hos søløver. Sæler har en glimrende hørelse. - Tænderne minder om hundens/rævens. Pga bakteriefloraen i mundhulen kan et sæl-bid give alvorlige infektioner, og der skal hurtigst muligt iværksættes antibiotikabehandling. Det kaldes også ”spækhånd”. |
| Sælpest hvad kan du sige? | Sælpest skyldes en virus kaldet Phocine Distemper Virus (PDV). PDV minder om mæslinge-virus hos mennesker. Virusset angriber lungerne og overføres ved fysisk kontakt. Bestanden af sæler rammes med jævne mellemrum af sælpest (f.eks. 1988 & 2002). De unge, gamle og svagelige individer går til. Mellem 20 og 40 procent af den samlede bestand! Gråsæler bliver ikke syge i samme grad som spættede sæler, så de kan være medvirkende årsag til til spredning af sygdommen ved at virke som (næsten) raske smittebærere. |
| Fældningsperiode, hvornår fælder sælen pels og hvorfor? | - I forbindelse med parringen i august fælder sælerne pels. I den periode opholder de sig mest muligt på land, da de nemt kommer til at fryse i vandet, når de fælder sommerpelsen.. - Sæler tilbringer op til 25% af tiden på land, og de har behov for at kunne ligge uforstyrret på f.eks. uforstyrrede sandbanker, særligt i yngletiden. |
| Hvad er hylere og hvad kan du sige om dem? | Hvis sælerne forstyrres i sommerperioden er der risiko for at mødrene forlader deres unger. Forladte unger kaldes ”hylere”. Hvis man finder en tilsyneladende forladt sæl på stranden så lad være med at røre ved den. Hvis ungen er i god foderstand og ikke ellers virker syg, så er alt som det skal være. Moderen er formentlig blot til havs for at spise. Hun vender jævnligt tilbage til ungen. Hvis ungen er tydelig afkræftet/syg, kan man kontakte Skov- & Naturstyrelsen – og ungen vil derefter bliver aflivet af en lokal skytte. Kattegatcentret har også en godkendt skytte (Kasper). Cirka halvdelen af ungerne overlever ikke deres første leveår. |
| Hvordan kører en sælspeak ca? | Velkomst og præsentation af formidler + træner Hvad skal der ske? (Træning & fodring af sæler) Præsentation af sælerne (navne + art) Træningsprincipper (positiv forstærkning, fløjte, targets/symboler, hvorfor træner vi?) Hvad får sælerne at spise? Fortæl om sælernes sanser, anatomi etc. løbende under træningen. Prøv at passe det ind, hvor det virker mest relevant i forhold til træningen. Fortæl f.eks. om kropsform, når sælen er på træningspodiet. Kom ind på flg. undervejs: o Kropsform o Spæklag o Øjne o Knurhår o Tænder o + evt mere om andre sanser & anatomi Formering (hvornår, forsinket drægtighed, fed mælk, etc.) Rund af ved at fortælle, at publikum er velkomne til at stille spørgsmål til træner og formidler efter træningen. Fortæl hvornår den næste aktivitet er – og hvad det er? Tjek inden! ØV ET SPEAK! |
| Øv lige et speak | Skrrrrrt |
| Tanken | 1,5 millioner liter vand, 5 m dyb, 16cm acryl Som at kigge ind i kattegat: Foran danske sandbanker, Baggrund - norske og svenske klipper Næsten alle fisk er nogle vi kan finde i dk men f.eks. er der balugastøren som kun findes i det kaspiske hav i rusland. |
| Stimefisk | Makrel, torsk, sej osv hvordan er det at være stimefisk? altid konkurrence med naboerne om at komme hurtigst til maden. De svageste fisk har størst rissiko for at blive spist derfor er der altid intern konkurrence om at komme hurtigst til maden. Det kan være svært at udse sig et bytte i en stime for f.eks. en haj hvis alle fiskene ligner hinanden så det kan være svært at fokusere på et enkelt bytte. stimefisk jager med øjnene |
| Mørksej | God til at forklare sidelinjeorganet: fornemmer bølger og vibrationer i vandet - en slags sjette sans hvor de kan føle hvad der sker i vandet rundt omkring dem. |
| Makrel | Stærke fisk i familie med tun især halemusklen er meget stærk. Kommer sud fra og jager hurtigt når vandet bliver varmt nok til det. Har ingen svømmeblære så de synker hviss de ikke konstant svømmer (forklar svømmeblære). Det kan være smart fordi den ikke behøver at tage luft ind eller ud af svømmeblæren for at bevæge sig op eller ned i vandsøjlen og den kan derfor gøre det hurtigt. |
| Hornfisk | Grønne ben kommer også sydrfa om sommeren. De jager i overfladen hvor man nogle gange kan se dem hoppe ud af vandet - beslægtet med flyvefisk. Grønne ben. |
| Baluga stør | 3 stks - lever kun i det kaspiske hav. de er meget truet pga caviar køb derfor kun kaviar fra opdræt. De gyder kun hvert 7. år hvor de kan lægge mega mange æg. De går fra saltvand til floder når de gyder. 4 skægtråde som den smager på vandet med hvis den kan smage mad åbner den munden og suger - ingen tænder |
| Blåstak/rødnæb | Findes mest på den anden side af kattegat, starter som rødnæb og hun og senere skifter den køn og bliver blåstak han. Man troede i mange år at de var to forskellige fisk. |
| Fladfisk | Starter som normale små fisk men så så drejer det ene øje om på den anden side og de bliver flade. |
| Pighvar | 3. største fladfisk i verden efter hellefisk og helleflynder. Passiv jagt - den ligger på bunden og venter indtil der kommer et bytte forbi som den suger ind (den kan altså også gå på normal jagt). Den er master of camoflage, og kan skifte farve sådan at den passer til alle omgivelser stortset - fortæl om skakbræt |
| Rokker | Sømrokker er almindelige i dk (læs lige op på sømrokker) de lever på 20 - 300m Sømrokken har kraftige hudtorne på oversiden af kroppen og ned ad halen, der gør at sømrokken hverken er nem eller lækker at spise for et rovdyr Den er nataktiv Den har ligesom hajer lorenzini ampuller. De findes især på hovedet, og kan ses på undersiden, som bittesmå mørke strukturer, hvis man er tæt på og kigger godt efter. |
| Hvilke hajer har vi i ocenariet? | Pighaj stjernhaj og småplettet rødhaj i dk har vi brugden som er den 2 største i verden |
| Hvilken art er dette | Stjernhaj |
| Hvilken art er dette? | Pighaj |
| Havkat | Skifter tænder om vintere hvor de yngler - vise sig frem for damerne joke. I virkeligheden er det fordi krabberne graver sig ned i sandet over vinteren og det er dem de bruger tænderne til at knuse |
| Hummere | Man ved ikke hvor gamle de kan blive. De skifter skelet - bliver bløde - smørhummer. Så optager de en masse væske og sidder og puster sig op og ser farlige ud i ca 3 dage imens de gror ny skal. |
| Havål | Skarpe tænder! Måske akvariets farligste fisk. Hvis de får en for stor mundfuld mad drjer de rundt indtil stykket knækker af så man skal ikke bides i fingeren. |