SEARCH
You are in browse mode. You must login to use MEMORY

   Log in to start

level: Annelida - Ledorme

Questions and Answers List

level questions: Annelida - Ledorme

QuestionAnswer
Ledormes placering i fylogenienDe hører under Nephrozoa som betyder at de er billaterale. Så hører de under protostomia som betyder at urmund laves før uranus tror jeg (vend lige tilbage til det) Så hører de under spiralia hvilket vil sige de har siralkløvning Så hører de under trochozoa - trochofor larve med ciliebånd. De har børster af kitin men det har brachiopoda også
Generelle træk hos ledorme- Metamerisme - ens moduler der gentager sig selv. I hvert modul er der metanefridier, ganglier og kønsorganer - Parapodier til bevægelse - De har en ægte kropshule - coelom - Alle annelida har ciliebånd i larvestadiet. Til føde og til bevægelse. - Spiralkløvning. - Dorsal hjerne i forende med ring ned omkring spiserøret. Det ses hos alle protostome dyr. - De har børster af kitin. Men dette kan også ses hos andre grupper.
Beskriv coelomet hos ledormeDet er en ægte kropshule omgivet af et kropshuleepithel som kaldes peritoneum. Væskefyldt kropshule i som er opdelt i mindre rum af septae - kaldes dobbeltcoloemepitel. Der er skillevægge som er opdelt i venstre og højre halvdel. Det kaldes mesenterium. Tarmen er ophængt her. Der er representanter af alle tre kimlag: kropshuleepithelet - peritoneum kommer fra mesoderm Epidermis - kommer fra ektoderm Tarmepithelet - kommer fra endodermis
Ledormes opbygningSe billedet De har cirkulær muskulatur yderst og længdegående muskulatur inderst.
Ledormes karsystemOfte veludviklet Ofte uden hjerte i stedet kan der være kontraktile kar De kan have pseudohjerter – tykke kar der er ekstra kontraktile - trække sig ekstra sammen. Hæmaglobin er det mest normale blodpigment. I hvert segment er der forbindelser i blodkarsystemet. De kan bruge parapodierne til gasudvæksling - ilt. De har både rygkar og bugkar
Nervesystemet hos ledormeDer er Dorsale Hjerneganglier i hovedregionen prostomium hvor der går nerver ud til øjne og palper. Så er der en buggangliekæde med kæmpeaxoner der løber ventralt igennem dyret. Kæmpeaxonerne er der så de hurtigt kan komme væk fra predatorer. Så er der en svælgring. Jeg tror svælgringen forbinder de to to nervesystemer så de reagerer hurtigt på stimuli. Generelt minder det ret meget om hvad man ellers finder hos protostomerne
Hvilken nyretype har ledorme, hvordan fungerer de og hvordan er de anderledes end dem vi ser hos de tidligere f.eks. fladorme?De har metanefridier Et metanephridie består i opbygningen af et langt rør, hvor den ene ende (neprostomet) begynder i coelomet og den anden ende (nephridioporen) udmunder på ydersiden af dyret. Coelomvæske bliver trukket ind i nephridiet ved hjælp af nephrostomets cilier. Mens væsken flyder igennem nephridiets lange, snørklede rør sker der en aktiv reabsorption af nyttige stoffer som f.eks. salte, aminosyrer og vand. Udover dette sker der også en aktiv udskillelse af affaldsstoffer ind i røret. Derved bliver den endelige urin, som udskilles via nephridioporen) meget forskellige fra den primære urin, der først kommer ind i gennem nephrostomet. I modsætning til metanephridier, som består af et rør med åbninger i begge ender, består et protonephridie af en flammecelle (solenocyt) og en fraførende kanal. Flammecellen er "kop-formet" og ender blindt. "Koppen" har porer eller spalter, men er omgivet af den ekstracellulære matrix. I flammecellen findes en undulerende flagel, som skaber vandstrøm, så væske bliver trukket inde fra dyret og ud i flammecellen. Væsken ryger igennem porerne/spalterne og bliver filtreret gennem den ekstracellulære matrix. Den filtrerede væske er da primærurinen, som løber gennem den fraførende kanal og ud af porer på dyrets overflade. Det er altså kun partikler, der er så små, at de kan ryge igennem den ekstracellulære matrix, som bliver filtreret væk.
Hvilke to klasser med underklasser har vi arbejdet med og hvad karakteriserer dem?Der er havbørsteorme: Polychaeta. De opdeles i Errantia og Sedentaria Der er Saddelorme: clitellata som underopdeles i saddelbørsteorme og igler. Igler har vi ikke rigtig kigget på men vi havde hurtigt om dem til forelæsningen. Se billedet for at finde ud af hvad der adskiller dem.
Generelt om havbørsteormeneFlest marine og er knyttet til bundmateriale, sten og planter. Har parapodier til bevægelse med børster på. Består af notopodium (dorsal) og neuropodium (ventral del). Begge er beskyttet af aciculum som er en skeletstav. Den har kun gonader i forplantningsseasonen - epitoki De fleste laver trochophorlarver med cilier. De fleste er særønnede. Nogle få kan lave knopskydning De har gæller
Havbørsteorme opdeles i to underklasser. Hvilke, og hvad kendtegner dem?Se billedet
Generelt om saddelormeDe har ingen parapodier De er hermafroditter med gensidig befrugtning Kønsorganer sidder i specielle led De har clitellum som er en saddel som er en kirtel som laver okkonen.
Klasse saddelorme, underklasse saddelbørsteorme/oligochaeter hvad kan du sige om demPLever i fugtig jord og ferskvand Har ikke et egentlig hoved Respirationsorganer mangler for det meste så gasudvæksling sker normalt over overfladen Intet larvestadie De er hermafroditter
Klasse saddelorme, underklasse igler / hirudineaSe billedet
Hvilken funktion har clitellum, og hos hvilke ledorme findes den?Clitellum findes naturligvis hos klassen Clitellata, som er navngivet efter denne struktur. Clitellata består af både oligochaeter og igler. Clitellum udskiller den kokon hvori embryonerne udvikles. Derudover udskiller den også en mucus, som både hjælper sædoverførslen mellem individerne, men også udgør en føderessource for embryonerne, når de udvikler sig i kokonen.
Hvordan foregår bevægelsen hos oligochaeten Lumbricus? Hvorfor har igler (Hirudinea) udviklet en anden måde at bevæge sig på?Bevægelsen hos Lumbricus foregår ved peristaltiske bevægelser. De forreste segmenter kontraherer den cirkulære muskulator i succession (det forreste først), så segmenterne forlænges. De bagvedlæggende segmenter har fremskudt deres setae, for at forhindre at ormen glider bagud. Herefter kontraheres den længdegående muskulator successivt i de forreste segmenter, så de bliver kortere og tykkere, og herefter fremskyder de deres setae, for at forankre dyret på underlaget. Nu er dyrets forende lokaliseret længere fremme end før. Muskelkontraktionerne løber derved som en bølge ned gennem dyret, altså modsat dyrets bevægelsesretning (= retrograde waves). Se figur 13.29+30 i lærebogen. Igler bevæger sig i stedet ved hjælp af to sugeskiver: en anterior og en posterior. Dette hænger sammen med deres levevis som ektoparasitter. Ved hjælp af den bagerste sugeskive kan de suge sig fast til underlaget, og føle sig frem efter en eventuelt vært med den forreste sugeskive. Hvis en vertebrat kommer tæt forbi iglen vil den forreste sugeskive sætte sig fast på værten. Herefter kan iglen ved hjælp af de to sugeskiver bevæge sig rundt på værten og finde et passende sted at suge blod. Munden sidder desuden midt i den forreste sugeskive, så iglen kan suge blod mens den sidder fast på værten. Iglen kan desuden svømme i den frie vandmasse idet dens krop undulerer i bølgebevægelser op og ned.