Hvordan foregår bevægelsen hos oligochaeten Lumbricus? Hvorfor har igler (Hirudinea) udviklet en anden måde at bevæge sig på?

Bevægelsen hos Lumbricus foregår ved peristaltiske bevægelser. De forreste segmenter kontraherer den cirkulære muskulator i succession (det forreste først), så segmenterne forlænges. De bagvedlæggende segmenter har fremskudt deres setae, for at forhindre at ormen glider bagud. Herefter kontraheres den længdegående muskulator successivt i de forreste segmenter, så de bliver kortere og tykkere, og herefter fremskyder de deres setae, for at forankre dyret på underlaget. Nu er dyrets forende lokaliseret længere fremme end før. Muskelkontraktionerne løber derved som en bølge ned gennem dyret, altså modsat dyrets bevægelsesretning (= retrograde waves). Se figur 13.29+30 i lærebogen. Igler bevæger sig i stedet ved hjælp af to sugeskiver: en anterior og en posterior. Dette hænger sammen med deres levevis som ektoparasitter. Ved hjælp af den bagerste sugeskive kan de suge sig fast til underlaget, og føle sig frem efter en eventuelt vært med den forreste sugeskive. Hvis en vertebrat kommer tæt forbi iglen vil den forreste sugeskive sætte sig fast på værten. Herefter kan iglen ved hjælp af de to sugeskiver bevæge sig rundt på værten og finde et passende sted at suge blod. Munden sidder desuden midt i den forreste sugeskive, så iglen kan suge blod mens den sidder fast på værten. Iglen kan desuden svømme i den frie vandmasse idet dens krop undulerer i bølgebevægelser op og ned.