| Krybdyrs plads i fylogenien
Hvilke ordener inddeles de i? | De nulevende inddeles i 4 ordner:
De har meget lidt tilfælles og de ting de har til fælles har de næsten også altid tilfælles med andre amnioter.
Chelonia (skilpadder)
Rhynchocephalia (tuatara)
Crocodylia (krokodiller)
Squamata (skælkrybdyr - slanger og firben)
Som det fremgår af billedet er krokodiller egentlig også tættere beslæget med fugle end andre krybdyr. |
| Hvad er specielt ved slanger og hvilke repræsentanter har vi fra Lacertilia og Serpentes. | I Danmark findes skovfirben, markfirben og stålorm, der alle tilhører underordnen Lacertilia, samt to arter af slanger (Serpentes), snogen og hugormen, hvor sidstnævnte er en giftslange.
I dk har vi hugorm og sno. Hugormen har enorm nordlig udbredelse. De er levendefødende - ægget klægger i hunnen. De levendefødende krybdyr kan klare koldere omgivelser. Snoen lægger tilgængæld æg. De lever tæt på vand hvor de spiser frøer og fisk. Stålorme er firben der har mistet ben. Vi har to tyer firben – markfirben og almindeligt firben. Slangerne mistede benene da de gik under jorden, de fleste er så gået over jorden i dag. Slangerne kan få kæben til at gå af led når de spiser det er derfor de kan gabe så højt. Tænderne går bagud som modhager. Dem der har gifttænder er på en eller anden måde forbundet med spytkirtler. Slangengs gift er opstået fra fordøjelsesenzymer. Slangegift ødelægger blodtryksregulering. Mange slanger kan se byttedyrs varme. Det er specille receptorer der mest sidder omkring overlæben og det er termoreceptorer. De er meget meget temperaturfølsomme. De kan føre lugtstoffer med deres tunge op i næsen så den kan lugte bytte. |
| Generelle kendetegn hos krybdyr | 1 - tør hud med få kirtler, huden er forhornet med skæl eller plader
2 - 2 par lemmer med 5 fingre eller tæer på hver
3 - skelet er kraftigt forbenet, mindst to bækenhvirvler. kranium med 1 nakkeledsknude
4 - to første halshvirvler er modificerede hedder atlas og axis
5 hjerte med to forkamre og mere eller mindre adskilte hjertekamre
6 - respiration med lunger
7 - 12 kranialnerver i hjernen
8 - nyrene er parrede mesonephros
9 - vekselvarme (ektoterme/koldblodede)
10 - indre befrugtning
11 - æg uafhængige af vand - amnioter |
| hvad kendetegner huden hos krybdyr | Kraftigt forhornet lag på overfladen – plader eller skæl. Det gør de kan leve i tørre omgivelser.
Kun hudkirtler på bagbenene i form af lårporer.
Huden er meget uigennemtrængelig for vand og salte.
Deres skæl er den samme molykylere signatur som fjer og hår og man mener derfor de er udviklet fra krybdyrsskæld.
Havslanger svømmer ind og drikker ferskvand i kystnære områder de kan ikke klare ren saltvand. |
| Hvad kendetegner det amniotiske æg? | Se billedet
Ægget omgives af et amnion og der er ingen metamorfose.
Der er amnion og to andre hinder
Amnion – giver kommonikation mellem moren og det udviklende foster sådan at der kan udveklses ilt co2 og næringsstoffer. |
| Skellettet hos krybdyr | De fleste hvirvler er procoele.
Ribbenene sidder fast til hvirvlerne med to ledhoveder. |
| Hvad kan du sige om respiration hos krybdyr, har krybdyr mellegulv? | Sker ved hjælp af lunger. De udvikles som ventrale udposninger fra den embryonale fortarm.
Lungerne varierer meget f.eks. har firben lunger bestående af hule sække med få septa mens skilpadder har meget opdelte lunger.
De klarer sig generakt ret godt udner iltmangel.
Ventilationen sker ved:
Muskler hæftet til ribbenene udvider brystkassen så der kommer undertruk og luften suges ind. Skilpadders ribben ligger tæt op til skjoldet så i stedet bruger de musklerne der bevæger skulder og bækkenbæltet.
Mange vandlevende skilpadder har assesoriske respirationsorganer i form af vaskulariserede områder i mundhulen eller svælg i kloakken.
Krybdyr har ikke mellemgulv. |
| Sanseorganer hos krybdyr | Veludviklet lugte organ og jacobsonske organ.
Det Jacobson’ske organ, også kaldet det vomero-nasale organ, sidder øverst i mundhulen og er et kemosensitivt lugteorgan.
Veludviklede øjne ogg veludviklede øjenlåg. Linsen er ikke ophængt i tråde men støder direkte op til ciliarlegemet.
Akkomodation sker ved at cilliarlegemet trækkes frem efter radiær ciliarmuskel.
Conus sørger for ilt i nethindens indre lag. I nethinden/retina er fovea hvor synscellerne står rigtig tæt. Fovea findes i øjet og er en fordybning i nethinden/retina, hvor synscellerne (tappene) står meget tæt, og som tillader billeddannelse i høj opløsning.
Mange har veludviklet pareitalorgan. To slangefamilier har termoreceptorer hvor de kan måle meget små temperaturændringer. |
| Kønsorganerne hos reptilerne | De hanlige skilpadder og krokodiller har et ydre parringsorgan mens de andre har to. De bruger dog kun et af gangen. |
| Hvordan er urogenital-organerne opbygget hos krybdyr? | Hos reptilerne bliver mesonephros hos hannerne til bitestikel og den Wolffske gang bliver til sædleder, som udmunder i kloaken. Hos hunnerne forsvinder disse strukturer og æggene frigøres i stedet i kropshulen og opsamles af en æggeledertragt med tilhørende oviduct og videre til kloaken. Nyrerne består af to metanephros, som udmunder i kloaken via en sekundær urinleder, ureter.
Nyrene hos alle voksne amnioter er parrede metanephros som udvikles fra begerste del af det nefrogene væv. De udmunder hver for sig i kloakken via en ureter (urinleder).
Har ikke henles slynger.
Mesonephros bliver hos hanner til bitestikkel og den wolffske gang til sædleder. Begge dele forsvinder hos hunnerne. |
| Hvorved adskiller krokodille-hjertet sig fra øvrige reptilers? | Et krokodillehjerte har fire hjertekamre som pattedyr og fugle (andre reptiler har kun tre) og kamrene er helt adskilte, men der findes en unik forbindelse mellem de to aortabuer, nemlig foramen Panizzae, som kan åbnes og lukkes. Når foramen Panizzae er åben medfører det at iltfattigt blod fra højre ventrikel mikses med iltrigt blod fra venstre ventrikel og føres ud i kroppen. Normalt vil det iltfattige blod ellers sendes til lungerne for at blive geniltet. Funktionen af foramen Panizzae er ikke endelig kendt, men forskning har foreslået at forbindelsen bruges til at øge blodtilstrømningen til fordøjelsessystemet, så store måltider hurtigere kan fordøjes. |
