Hvad er specielt ved slanger og hvilke repræsentanter har vi fra Lacertilia og Serpentes.

I Danmark findes skovfirben, markfirben og stålorm, der alle tilhører underordnen Lacertilia, samt to arter af slanger (Serpentes), snogen og hugormen, hvor sidstnævnte er en giftslange. I dk har vi hugorm og sno. Hugormen har enorm nordlig udbredelse. De er levendefødende - ægget klægger i hunnen. De levendefødende krybdyr kan klare koldere omgivelser. Snoen lægger tilgængæld æg. De lever tæt på vand hvor de spiser frøer og fisk. Stålorme er firben der har mistet ben. Vi har to tyer firben – markfirben og almindeligt firben. Slangerne mistede benene da de gik under jorden, de fleste er så gået over jorden i dag. Slangerne kan få kæben til at gå af led når de spiser det er derfor de kan gabe så højt. Tænderne går bagud som modhager. Dem der har gifttænder er på en eller anden måde forbundet med spytkirtler. Slangengs gift er opstået fra fordøjelsesenzymer. Slangegift ødelægger blodtryksregulering. Mange slanger kan se byttedyrs varme. Det er specille receptorer der mest sidder omkring overlæben og det er termoreceptorer. De er meget meget temperaturfølsomme. De kan føre lugtstoffer med deres tunge op i næsen så den kan lugte bytte.