Forklar inbreeding Nævn de to typer Hvordan kan det mindskes?

Når der er inbreeding er der individer der er homozygoter for alleler som er IBD (identical by descent). Dette sker nemmere i små populationer, da der jo nødvendigvis er færre alleler i puljen. Når alleler er IBD kalder man dem for autozygote. Inbreeding og mangel på heterozygositet/stigning i homozygositet sættes tit lig med hinanden. Hvis homozygoter med alleler der er IBD har lavere fitness kan det lede til inbreeding depression. To typer inbreeding: 
Inbreeding hvor det skyldes non-random mating, hvor mating mellem relatives foretrækkes. Inbreeding hvor det skyldes at populationen er lille, og de fleste individer derfor er relaterede efter et par generationer. FIS (inbreeding coefficient) er proportionen af variation i en subpopulation, som individet indeholde. Høj FIS indebærer en betydelig grad af indavl (den indeholde meget af populationens variation). Indbreeding stiger over generationer. Den er cumulative - hvis pop størrelsen stiger, kan inbreeding stoppe med at stige men ikke falde. Det kan mindske ved: Migration (gene flow), genetic rescue, mutation.