Forklar hvordan man kan bruge pedigrees til at undersøge for indavl Hvad med molecular markers?

Pedigrees (den klassiske måde): Kan være baseret på observationer eller molecular markers. Er estimeret på baggrund af forventet inbreeding, men det er mere kompliceret end det pga. forskellige rekombinationsrater (både individ og kromosom niveau) – derfor er metoden ikke mega præcis. Man bruger path-tællemetode, hvor man tæller hvor mange ancestors man skal igennem for at komme tilbage ned til det individ man undersøger. Og så regner man (1/2)^N, hvor N er antallet af ancestors man skulle igennem. Molecular markers: Forholdet mellem indavls coefficienten (fra pedigree) og heterozygositeten i individer. Hvis man bruger molecular markers kan man kigge på forholdet mellem observerede antal homozygote loci og forventede antal homozygote loci. Det kræver betydelig variation i indavl blandt individer.